De 19 medlemmer af NATO vil i løbet af de næste to dage træffe en række historiske beslutninger. Den, der har fået mest opmærksomhed, er den planlagte udvidelse af alliancen med syv nye medlemmer. Men lige så vigtig er den diskussion, landene skal have om, hvilken rolle NATO skal spille i fremtiden. Forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) er overbevist om, at NATO fortsat har en vigtig rolle at spille, selvom alliancen har været udsat for masser af kritik, og den tidligere fjende - Warszawapagten - nu er væk og nærmest opslugt af NATO. »Jeg var selv i Washington 11. september, da terrorangrebet skete. Jeg skulle til bryllup hos min kones venindes datter, der skulle giftes med en amerikansk F-18-pilot. Aftenen før var der et stort arrangement, hvor vi var sammen med masser af både højt- og lavtstående officerer og civile. De sagde alle, at det at NATO havde aktiveret artikel 5 (at angrebet på USA var et angreb på hele NATO, red.) betød utrolig meget for USA. Ikke militært, men den politiske opbakning. Og siden har jeg kun hørt, at USA værdsætter den europæiske søjle af NATO«, siger Svend Aage Jensby. Men da det kom til stykket, kunne USA ikke bruge NATO til krigen i Afghanistan? »USA valgte en koalition af de villige til at løse opgaven i Afghanistan, og der vil også komme situationer i fremtiden, hvor USA vælger en koalition, mens det i andre situationer vil være NATO, der reagerer. Men vi må heller ikke glemme, at NATO er to ting. Det er både et politisk og et militært organ«. Magt bag ordene
Men er det ikke det politiske, der har taget over? »En alliance kan ikke føre udenrigspolitik, uden at man i sidste ende kan sætte militær magt bag ordene. Det er det, vi bygger op med NATO. Man sagde også efter Murens fald, at NATO var død og borte. Men operationerne på Balkan viste, at NATO er overordentlig levedygtig«.

Hvad skal så være NATO's rolle i fremtiden? »Det skal, som det altid har været, være en forsvarsalliance og aldrig en angrebsalliance. Et angreb mod én er et angreb mod alle«. Men krigen i Afghanistan viste jo, at det fungerede uden NATO. At landene fandt ud af det. Er planerne om en udrykningsstyrke ikke blot et alibi for NATO's fortsatte eksistens? »Nej, det er det så sandelig ikke. Alle lande kommer til at deltage, og det er utrolig vigtigt, at vi på det europæiske kontinent har sådan en styrke, der hurtigt kan rykke ud.« Der tales meget om, at NATO skal have nye militære kapaciteter. Hvad er det, NATO skal kunne, som det ikke kan i dag ? »Vi skal først og fremmest kunne kommunikere med hinanden. Det har været en kæmpe mangel. Så skal vi kunne beskytte vores styrker mod kemiske og biologiske våben. Vi skal have bedre præcisionsvåben, bedre transport, og så skal vores efterretningstjenester arbejde endnu mere sammen«. Du har selv beskrevet, at kløften mellem Europa og USA's militære formåen skal udlignes.Det må vel betyde, at vi sætter vores militærbudgetter op? »Vi har to muligheder. Enten kan vi rationalisere inden for de nuværende budgetter, og kan vi ikke det, har vi ikke anden udvej (end at hæve budgettet, red.)«. Amerikanerne har talt meget om forebyggende angreb. Skal vi igennem NATO kunne deltage i forebyggende angreb? »Nej. Det er en amerikansk doktrin. Det, vi skal nu, er at opbygge en stærkere alliance i Europa. Det her har intet med forebyggende angreb at gøre. NATO er en forsvarsalliance, og en aktivering af en udrykningsstyrke med danske styrker kræver accept i både NATO-rådet og Folketinget«. Kampvogne vigtige
Hvad vil NATO's nye strategi betyde for det danske forsvar. Hvad skal vi med 300 kampvogne, der forsvarer Slesvig-Holsten? »Det er alt det, vi skal se på nu. Spørgsmålet er, om vi skal have store brigader, der er parat til at modstå et angreb fra Warszawapagten. Det er nogle af de forhold, vi skal se på, om vi skal lave om. Men du får mig ikke til at sige hvad, før vi har fået et bedre overblik. Men jeg mener stadig, det er vigtigt at have kampvogne. Vi så det i Bosnien, hvor vi fik ro på tingene dernede. Det er vigtigt med landstyrker, men vi skal se på, om der er noget, vi har for meget af«. Vil der være plads til værnepligtige i et moderne dansk forsvar? »Vi har haft værnepligt i over 100 år, og det har fungeret fortræffeligt. Vi rekrutterer officerer og andet stampersonel, og talrige nyuddannede værnepligtige tegner kontrakter til Den Danske Brigade og andre missioner. Det har været overmåde nyttigt. Hvis vi skal bygge vores forsvar på professionelle, ville det blive meget dyrt. Det er muligt, at vi enkelte steder kan gøre værnepligten kortere, men det ville være en dårlig ide at afskaffe den her og nu«.