EU-kommissær: Tyrkiet skal med i unionen

Tyrkiet bliver medlem af EU. Det er en proces, som begyndte allerede i 1960'erne, da lederne af det, der dengang hed Det Europæiske Fællesskab, indikerede over for tyrkerne, at man ønskede at trække dem tættere på Europa - en proces, der fortsatte med, at Tyrkiet blev medlem af Europarådet. Så hvis Europas politiske ledere i dag får kolde fødder og afviser at optage Tyrkiet i EU, bryder de en 40 år gammel politik. Og det vil få konsekvenser. Det siger EU's udenrigs kommissær, den britiske Chris Patten, til Politiken. »Det er rigtigt, at Tyrkiet geografisk ligger på skillelinjen mellem Europa og Asien. Men det er absurd at undervurdere, hvor meget vores og Tyrkiets historie har været bundet sammen gennem mere end 1.000 år. Tyrkiets tilnærmelse til EU begyndte for 40 år siden, og det handler ikke kun om EU's fremtidige forhold til Tyrkiet, men til hele den arabiske verden«, siger Chris Patten. Patten: Tyrkiet er på vej Hans udtalelse falder godt en uge efter, at formanden for EU-konventet, den tidligere franske præsident Valéry Giscard d'Estaing, sagde til avisen Le Monde, at Tyrkiet ikke er et europæisk land, og at det ville være enden på den europæiske union, hvis Tyrkiet optages som medlem. »Men Tyrkiet var jo allerede på vej mod EU, da Giscard d'Estaing i sin tid var præsident. Det er ikke noget, som først er begyndt, efter at han kom tilbage til politik som formand for konventet«, påpeger Patten. Tyrkiet har som det eneste af EU's ansøgerlande ikke påbegyndt formelle forhandlinger om optagelse i unionen, og EU tøver med overhovedet at give landet en dato for, hvornår forhandlingerne kan gå i gang. Lederen af det tyrkiske regeringsparti, Recep Tayyip Erdogan, er i øjeblikket på rundrejse i de europæiske hovedstæder for at argumentere for, at Tyrkiet får en dato, når EU- og ansøgerlandene mødes i København i næste måned. Uheldigt signal til islamiske lande Chris Patten mener, at det vil sende et meget uheldigt signal til andre islamiske lande, hvis EU ikke respekterer tyrkernes ønske om EU-medlemskab - efter som de allerede er blevet anerkendt som officielt ansøgerland og har iværksat reformer, så landet kan leve op til EU's politiske og økonomiske krav. »Se på, hvad vi kræver af dem og andre lande: demokrati, retsstat og respekt for menneskerettigheder. Når Tyrkiet så faktisk går i gang med de enorme og fundamentale reformer, som skal til, kan vi så tillade os pludselig at sige til dem, at uanset hvor meget de gør, er vi alligevel ikke parate til at optage dem?«, spørger Chris Patten. Den svenske udenrigsminister, Anna Lindh, der tidligere har været modstander af at give Tyrkiet en dato for optagelsesforhandlinger, sagde i går til svenske medier, at hun har skiftet mening. Samtidig var både den tyske kansler, Gerhardt Schröder, og den belgiske premierminister, Guy Verhofstadt, ude med positive meldinger om Tyrkiets EU-medlemskab. Spanien, Italien, Grækenland og Storbritannien støtter allerede, at tyrkerne får en dato i København.