Afbalanceret vurdering af terroradvarsler

Siden terrorangrebene på USA 11. september 2001 har det føget med mere eller mindre konkrete advarsler om mulige terrorangreb utallige steder i verden. Den amerikanske præsident, George W. Bush, går jævnligt til offentligheden og advarer om øget risiko for angreb på mål i USA eller udlandet i en bestemt periode. Såvel den britiske som den amerikanske ambassade i Indien har netop advaret om, at det berømte kamelmarked i delstaten Rajasthan, som åbnede torsdag og hvert år tiltrækker tusinder af indiske og udenlandske turister, er et muligt terrormål. Og for nylig fik alle danske færgelinjer en melding fra Politiets Efterretningstjeneste, PET, om, at danske og øvrige europæiske færger kunne være mål for et terrorangreb 9. november. Spørgsmålet er, hvad offentligheden og den enkelte borger kan bruge de mange advarsler til? »I tilfældet med den seneste trussel mod den europæiske infrastruktur har jeg svært ved at se, hvad vi kan bruge oplysningen til«, siger den danske terrorekspert Lars Erslev Andersen, der er lektor i Mellemøststudier ved Syddansk Universitet. »Skulle vi så lade være med at sejle med færger? Det kan vi jo ikke«. Rygter Advarslen om den formodede trussel mod danske færger blev omtalt i medierne, men budskabet var faktisk ikke stilet til de danske borgere. Den var derimod rettet til rederierne, og det var helt bevidst, siger chefkriminalinspektør Hans Jørgen Bonnichsen fra PET. »Det var en sag, der kørte som rygter mange forskellige steder, og når der først er åbnet op, får man en reaktion, som bølger hen over hele Europa. Og så syntes vi, at det var relevant at gå ud at sige, at vi har hørt det her, men at vi ikke har kunnet verificere det«, forklarer Bonnichsen. »Og datoen var 9.11, som er det omvendte af 11.9, og der kunne jo ligge forskellige ting i det«, siger han. Han tilføjer, at efterretningstjenesterne siden 11. september 2001 har behandlet betydeligt flere trusler om mulige terrorangreb i Europa end før i tiden, men at de i mange tilfælde er fremsat af »galninge og idioter«, som i virkeligheden ikke er terrorister. Ingen ekstra foranstaltninger Advarslen fik ikke de danske rederier til at indføre omfattende sikkerhedsforanstaltninger 9. november. Gert Jakobsen, informationschef hos Scandlines, fortæller, at politiet sådan set ikke anbefalede rederiet at foretage sig noget konkret. Officererne om bord på alle selskabets færger fik blot besked på at holde øjne og ører åbne. Efter terrorbomberne på den indonesiske ferieø Bali 12. oktober, der kostede over 190 mennesker livet, blandt dem tre danske kvinder, udsendte det danske Udenrigsministerium en opfordring til at vise øget agtpågivenhed, når man som dansker rejser til Sydøstasien på grund af »et markant forhøjet trusselsniveau mod vestlige mål« i regionen. Den slags advarsler, mener Lars Erslev Andersen til gengæld, er relevante. Risici »De gør, at vi kan orientere os om, hvor der er en konstateret risiko. Det gælder for eksempel Sydøstasien«, siger han. »Så kan man selv vurdere, om man vil rejse til sådan et område, og i øvrigt tage sine forholdsregler. Når Udenrigsministeriet for eksempel specifikt omtaler diskoteker i disse lande, kunne man jo overveje at lave noget andet end at gå på diskotek«. Efter bombeangrebet på Bali og Udenrigsministeriets advarsel valgte en del danskere at aflyse deres rejser til Thailand og andre store turistmål i Sydøstasien, men siden har frygten åbenbart lagt sig. I hvert fald lyder det fra Star Tours, at salget af rejser til Thailand atter har fundet sit »almindelige leje«, og at rejsebureauet gennemfører en ekstra flyvning til Thailand omkring jul, som var booket før angrebet på Bali. Balance Den britiske premierminister, Tony Blair, valgte i mandags at fortælle sin befolkning, at der er en »reel trussel« om terrorangreb på Storbritannien, som er USA's nærmeste allierede i den internationale krig mod terrorisme. Men Blair understregede samtidig, at det vil få alvorlige konsekvenser for briternes økonomi, erhvervsliv og livsstil, hvis borgerne går rundt i evig frygt for terrorangreb. »Vi skal finde en balance. På den ene side skal vi gøre alt, hvad vi kan for at forhindre disse terrorangreb, og på den anden side bliver vi nødt til at føre et normalt dagligliv«, sagde Blair. Den balance mener såvel Hans Jørgen Bonnichsen som Lars Erslev Andersen, at vi overordnet set har fundet i Danmark. Nøje vurdering Hans Jørgen Bonnichsen synes ikke, at danskerne overfodres med advarsler om mulige terrorangreb, og han siger, at PET nøje vurderer risikoen for at skabe unødig frygt hos borgerne, før man udsender advarsler: »Frygten er nemlig terroristernes stærkeste våben«, siger han. Lars Erslev Andersen er generelt tilfreds med, at myndighederne har øget beredskabet efter 11. september 2001. »Truslen er blevet større siden dengang, men beredskabet er samtidig øget betydeligt. Derfor vil jeg vurdere, at risikoen for borgerne samlet set er mindre i dag«.