Slutter i morgen: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Indonesisk domstol godkender fængsling af omstridt muslimsk præst

Lyt til artiklen

En indonesisk domstol har mandag godkendt fængslingen af den muslimske præst Abu Bakar Bashir. Godkendelsen er en stor sejr for politiet, der er blevet mødt med udbredt folkelig skepsis for sine motiver til at anholde Bashir i sidste måned i forbindelse med attentater mod en række kristne kirker i Indonesien for to år siden. Bashir er også blevet afhørt om en afsløret plan om at myrde præsidenten. Politiet har ikke afhørt Bashir i forbindelse med terrorangrebet på Bali i sidste måned. Hovedmand elev hos Bashir Lederen af det multinationale hold, der efterforsker Bali-angrebet, Mangku Pastika, siger, at den cirka 40-årige mand, som overfor politiet har erkendt at stå bag bombeangrebet, har været elev hos Bashir, men understreger samtidig, at der ikke er noget, der tyder på, at Bashir har givet ordre til angrebet. Chefefterforskeren siger videre, at Bashir var medstifter af det militante muslimske netværk Jemaah Islamiyah i Malaysia. Ti indonesere eftersøges Det er første gang, at det indonesiske politi officielt har kædet den 64-årige Bashir til netværket, som er kendt for at have forbindelser til bin Ladens al-Qaeda-netværk. Al-Qaeda har på en hjemmeside taget skylden for angrebet på Bali. Efterforskningslederen siger videre, at den gruppe på ti personer, som politiet mistænker for at stå bag angrebet, alle er indonesere. Politiet kalder dem 'fodfolk' og siger, at alle fortsat befinder sig i Indonesien. Politiet siger ikke noget om, hvem de mistænker for at stå bag angrebet, der kostede mere end 180 personer, de fleste turister, livet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her