Hele den arabiske verden lagde søndag et massivt pres på Irak for at bøje sig for FN-resolution 1441, der giver landet en sidste chance til at åbne landets våbendepoter for FN's inspektører. Et maratonmøde i Den Arabiske Liga - den fælles organisation for 22 arabiske lande - endte efter intense forhandlinger med en udtalelse søndag aften, der roste FN-resolutionen for at have afværget en krig. Glæder sig over stopklods for krig Ligaen »byder det velkommen, at det i resolution 1441 hedder, at FN's Sikkerhedsråd er det eneste organ, der er i stand til at vurdere en rapport fra FN's våbeninspektører«, hed det i udtalelsen. Dermed hentydede Ligaen til, at resolutionen har lagt en stopklods ind, før USA og Storbritannien kan erklære krig mod Irak. Selv hvis præsident Saddam Hussein - som det forventes - lægger hindringer i vejen for våbeninspektørerne, skal Sikkerhedsrådet mødes for at tale om, hvad man så skal gøre. Irak opnåede kun en gummiudtalese Irak prøvede længe at kæmpe for en skarpere udtalelse, der tog afstand fra FN-resolutionen. Men alt, hvad irakerne opnåede, var, at de arabiske lande »klart afviser et angreb mod Irak som et angreb mod alle arabiske landes nationale sikkerhed«. Det er en gummiudtalelse, som det ikke vil være svært for de arabiske lande at vende ryggen til, hvis Irak modarbejder FN. De kan bare begrunde det med, at Irak var advaret. Ønsker ikke krig De arabiske lande er splittet mellem, at de ikke ønsker en krig, der kan destabilisere hele regionen og lede til folkelige optøjer i deres egne lande. Og at de ikke ønsker at modarbejde USA. Irak ser ud til at underkaste sig resolution Meget tyder på, at Irak har opgivet at kæmpe mod FN-resolutionen. Præsident Saddam Hussein har indkaldt det irakiske parlament til en ekstraordinær samling. Han har dog ikke sat dato på. Flere iagttagere vurderer, at det er for at skaffe en form for indenrigspolitisk blåstempling af det, der reelt er en irakisk kapitulation.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























