Italienerne frygter for følgerne af anti-globalisternes Sociale Forum i Firenze, hvor omkring 20.000 demonstranter mødes for at protestere mod USA's offensive stillingtagen til Irak, globaliseringen og EU. Det italienske politi har udkommanderet omkring 6.000 betjente til at holde et vågent øje med demonstranterne. Navneregistreringer og kropsvisitationer For en tid er Schengen-samarbejdet sat ud af spil med navneregistreringer og kropsvisitationer ved Italiens nordlige grænse. Burgerkæden MacDonalds, som tidligere har været et yndlingsoffer for de mere voldelige demonstranter, har taget konsekvensen. Alle vinduer er barrikaderet, og skilte og andet logomateriale er taget ned. Fallaci: Demonstranter 'elsker bin Laden' Centreringen af den store mængde venstreorienterede har fået en aldrende kommentator til at reagere med et indlæg i den italienske avis Corriere della Sera. Journalist Oriana Fallaci beskylder anti-globalisterne for 'at respektere Saddam Hussein, elske Osama bin Laden og bøje sig for de militære og teokratiske islamiske regimer'. Fallaci opfordrer ligeledes til at lukke alle restauranter, barer, butikker og markeder i den historiske by. 'Fallaci har fået meget at drikke' Én af de omkring 50 danske deltagere, som Fallaci omtaler, finder, at udtalelsen er præget af uvidenhed. »Hun må have drukket for meget vin«, siger Lars Grenå, som er medlem af Folkebevægelsen mod EU.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kommentar
Han var så rørt over sin egen indsats, at han måtte fælde en tåre
Lyt til artiklenLæst op af Mette Davidsen-Nielsen
00:00




























