Clinton går igen i valgkamp

Bill Clinton er i sit es. USA's tidligere præsident foretager sig igen det, han elsker allermest. Selv om Clinton ikke stiller op til en politisk post ved midtvejsvalget, så har ekspræsidenten deltaget i ikke færre end 100 valgmøder fra kyst til kyst, når valgdagen oprinder på tirsdag. Og han har indsamlet millioner af dollar til demokratiske kandidater. Vacuum efter Gore Det Demokratiske Parti leder fortsat efter et ansigt, som kan tegne partiet snart to år efter Al Gores nederlag til George W. Bush ved præsidentvalget. Det vakuum har Clinton med glæde fyldt ud. I 20 stater samt forbundsdistriktet Columbia har Clinton støttet lokale kandida-ter. Glemt eller i hvert fald fortrængt er Monica Lewinsky-skandalen blandt partifæller, som har behov for en hjælpende hånd for at overleve tirsdagen politisk. Da Clinton endnu sad i Det Hvide Hus, var hans store bekymring, hvordan han kunne gøre sig selv nyttig, når han forlod præsidentembedet. Det har Clinton ikke problemer med for tiden, og han har større indflydelse på sit parti, end de fleste ekspræsidenter har haft. Frygter opringning fra Clinton Vejen til nomineringer i partiet er gået gennem familien Clintons dagligstue. Mange demokrater har ikke lyst til at tage telefonen, når Clinton har været i røret. Andrew Cuomo trak sig ud af guvernørvalgkampen i New York efter en telefonsamtale med ekspræsidenten. Det gjaldt også Robert Torricelle fra New Jersey, som blev beskyldt for at have modtaget uretmæssige valgbidrag og var blevet en belastning for partiet. Clinton har ligeledes travlt med at rådgive demokrater med præsidentambitioner i 2004. Fortids opgør Til tider kan vælgerne have fået den opfattelse, at midtvejsvalget mest handler om to mænd, som slet ikke er på stemmesedlen: Clinton og præsident George W. Bush. Sidstnævnte har stort set heller ikke lavet andet de seneste uger end at støtte republikanske partifæller. Uanset om det gælder krigen mod terrorismen, Irak, virksomhedsskandaler eller den spirende økonomiske krise, så giver ministre og ofte præsident Bush selv Clinton skylden. Alle USA's fortrædeligheder skyldes otte år med Clinton. Vrede Clinton-støtter siger, at Bush ikke vil tage ansvaret for sine egne fejl. Fornærmede Bush-rådgivere svarer igen med, at de blot lægger kendsgerningerne frem, og at Clinton er besat af tanken om at fremstille sig selv godt i historiens lys. Skærmydslerne vil dog næppe slutte med midtvejs-valget på tirsdag. Spændingerne har været der i et årti og går helt tilbage til valgkampen i 1992, da Clinton besejrede den første præsident George Bush. Lige siden har en kombination af politisk rivalisering, gammelt nag og klasseforskel mellem den rige Bush-klan fra Connecticut og den fattige Arkansas-dreng Clinton givet politiske observatører kronede dage. Rivaliseringer mellem tidligere og nuværende præsidenter er ikke noget nyt fænomen, men Clinton-Bush- striden gennemføres med en usædvanlig lidenskab. Der er ikke bare tale om en personstrid, men om en kamp mellem to ideologier for Amerika. .