Moderate islamister vandt tyrkisk valg

Det moderne islamiske parti i Tyrkiet, Retfærd og Udvikling (AKP), der var favorit til at vinde søndagens parlamentsvalg, har fået så mange stemmer, at det kan danne regering alene. Partiet har fået 34,3 procent af stemmerne, og det svarer til 363 pladser i parlamentet. Kun to af de 18 opstillede partier bliver repræsenteret i parlamentet. Foruden AKP svang det verdslige socialdemokratiske Republikanske Folkeparti (CHP) sig op over den høje spærregrænse på 10 procent. Umiddelbart før det uofficielle slutresultat forelå, havde CHP's 19,4 procent, hvilket giver 178 mandater. Parlamentet har i alt 550 medlemmer. Det konservative DYP kom ikke over spærregrænsen, som er på 10 procent. Møde om premierministerposten Der vil blive indkaldt til et møde tirsdag i partiledelsen for at finde ud af, hvem der skal være Tyrkiets næste premierminister. Trods sejren ved valget søndag kan AKP's leder, Recep Tayyip Erdogan, ikke overtage posten. Han havde et retsligt forbud mod at stille op til parlamentsvalget, og dermed er han forhindret i at blive regeringschef. Det skyldes en dom for i en tale at have citeret fra et firs år gammelt digt, der 'opildner til religiøs uro'. Tyrkiet er fortsat pro-vestligt Alle øjne er nu rettet mod det tyrkiske militær og forfatningsdomstolen, som tidligere har grebet ind for at blokere for islamiske initiativer, der skønnes at krænke landets verdslige forfatning. Lederen af AKP, Recep Tayyip Erdogan, lovede søndag, at Tyrkiet vil bevare sin pro-vestlige stil med AKP ved roret. Partiet er for optagelse af Tyrkiet i EU men imod en militær aktion mod Irak uden godkendelse i FN. Skal være mere attraktivt for fremmede investeringer Erdogan siger desuden, at partiet vil arbejde for, at NATO-landet Tyrkiet åbner sig og bliver attraktivt for udenlandske investeringer. Valgresultatet ser altså ud til at ændre landets politiske landskab markant på et tidspunkt, hvor Tyrkiet er mærket af en alvorlig økonomisk krise, ligesom truslen om en evt. forestående, amerikansk ledet krig i nabolandet Irak er en faktor, der skaber politisk uro. Det er langtfra en stabil periode, som Tyrkiet går i møde forud for EU-topmødet i København i december. Her håber landet at få en dato for, hvornår optagelsesforhandlinger kan indledes. Erdogan har tidligere over for Ritzau bebudet, at han kommer på besøg i Danmark inden EU-topmødet for at fastholde det tyrkiske pres for medlemsforhandlinger. Ecevit forsøgte skræmmekampagne Den afgående tyrkiske premierminister, Bülent Ecevits parti blev nærmest udslettet ved valget og fik sølle 1,2 procent. Ecevit og andre fra det politiske establiment har beskyldt Retfærd og Udvikling for at skjule en islamistisk dagsorden, som først vil blive tydelig i tilfælde af, at partiet kommer til magten. Men Erdogan afviser, at partiet har en islamistisk skyggedagsorden. »Lad folk leve efter sekulære principper i Tyrkiet, vi skal ikke bare tale om dem«, siger Erdogan. Stemmepligt Der er stemmepligt i Tyrkiet, og 85 procent af de 41 millioner tyrkiske vælgere mødte op på valgstederne søndag. Præsidenten skal vente med at offentliggøre det officielle valgresultat til på fredag og kan da pege på den person, der skal forsøge at danne regering.