En gruppe hollandske og britiske flyentusiaster mødte i dag op i retten i Kalamata, Grækenland, for at appellere de fængselsdomme, de blev idømt for at fotografere nogle fly. De 14 mænd, hvis store interesse er at kigge på fly, blev sidste år arresteret, da de tog billeder på en militærbase nær Kalamata - omkring 250 kilometer sydvest for Athen. De blev sigtet for spionage og måtte tilbringe 37 dage i fængsel, før de blev løsladt mod kaution. Otte af gruppens medlemmer blev ved retssagen i april dømt hver tre års fængsel, mens seks af dem slap med et år. Får de ikke medhold i appelsagen, der ventes at strække sig over flere dage, vil gruppen føre sagen videre til højesteretten i Athen og om nødvendigt til den europæiske menneskeretsdomstol. En af flyentusiasterne, Michael Bursell, har overfor BBC News Online kaldt dommene absurde. »Alle regeringer har militære hemmeligheder, men de maler dem ikke i store typer på halen af et fly«, siger han og refererer til flyenes registreringsnumme, der åbenbart skulle være at finde i fotoalbummene. Dommene har da også vakt opsigt rundt om i Europa. I sidste uge diskuterede den græske premierminister sagen med sin britiske kollega, Tony Blair, under sit besøg i London.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup
Kronik af Sofie Risager Villadsen




























