Den forhenværende stabschef for den israelske hær Shaul Mofaz har accepteret posten som Israels nye forsvarsminister. Han er blevet tilbud posten efter Arbejderpartiet med forhenværende forsvarsminister Binyamin Ben-Eliezer i spidsen trak sig ud af regeringen i går. Premierminister Ariel Sharon har indledt forhandlinger med den ultranationalistiske fløj, for at redde sin regering. Sharon inviterer ultranationalister ind i regeringen Den israelske regering blev i går kastet ud i en af regeringens største kriser, da Arbejderpartiet ikke ville bakke op om finanslovsforslaget og dermed tvang premierminister Sharon til enten at udskrive nyvalg eller invitere oppositionens ultranationalister til at deltage i regeringen. Sharon valgte den sidste løsning og har allerede nu udnævnt Ben-Eliezers efterfølger. Israels nye forsvarsminister hedder Shaul Mofaz og er kendt som 'høg' i mellemøstlige spørgsmål og indledte allerede forhandlinger om forsvarsminister-posten i går. Palæstinensere frygter for fredsforhandlinger Den pludselige ændring i israelsk politik har spredt frygt hos palæstinensere. De frygter, at fredsforhandlingerne kan blive udsat eller endog gjort helt umulige, hvis regeringen kommer til at bestå af ultranationalisterne. » En smallere regering uden Arbejderpartiet mellem Likud og det yderste højre vil skade det palæstinensiske folk «, siger palæstinensernes chefforhandler Saeb Erekat til Reuters og tilføjer: »Det ser ud til, at politikere fjerner sig mere og mere fra fredssporet«. Regeringens kollaps er kulminationen af flere måneders uenigheder. Arbejderpartiet fik nok af samarbejdet, da det viste sig umuligt at indgå et kompromis om en del af pengene på finansloven. Sharon ønskede at bruge en milliard kroner på de jødiske bosættelser, mens Binyamin Ben-Eliezer ville bruge dem på Israels mest fattige.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
»Selv min pik er splittet mellem kulturer«
Debatindlæg af Jørgen Ramskov
Debatindlæg af Timothy Garton Ash




























