Fortsat mystik om gasangreb

Eksperter fra flere lande vurderer, at de russiske specialstyrker under anti-terroraktionen i Moskva kan have brugt en speciel type BZ-gas. Gassen er udviklet under den kolde krig. Fra det øjeblik man indånder gassen, mister man evnen til at lægge to tændstikker ned i en tændstikæske. Man kan knap tænke tanken. Sådan beskriver den dansk ekspert effekten af den gas, der formentlig er brugt under stormen på Kulturpaladset i Moskva. Men forbeholdet er vigtigt, for eksperterne undrer sig over, at hele 117 mennesker tilsyneladende er døde af den gas, de har indåndet - sådan burde bedøvelsesgassen ikke virke. Dødstallet steg Antallet af dødsofre efter stormløbet steg søndag til 118, hvoraf alle på nær én skal være døde af gassen. Dermed er presset på de russiske myndigheder med præsident Vladimir Putin i spidsen øget. Både de pårørende til ofrene og internationale menneskerettighedsorganisationer kræver at få at vide, præcis hvad det var for en type gas, de russiske SPETSNAZ specialstyrker pumpede ind i teatret for at uskadeliggøre de tjetjenske terrorister før befrielsesaktionen natten til lørdag. Udviklet med USA Mens vi venter på svaret fra de russiske myndigheder, er specialister i kemiske våben verden over begyndt at spekulere på, hvilken type gas der egentlig blev anvendt. Indtil i aftes pegede alt på, at russerne havde brug en såkaldt neutraliserende psykogas, også kaldet BZ-gas. Den blev udviklet af USA og Sovjetunionen under den kolde krig og er ekstremt effektiv til den slags aktioner, som russerne stod over for, da teatret i Moskva blev omdannet til en stor gidselarena af tjetjenske terrorister. Hurtigvirkende gas En af de eksperter, som tror, at russerne brugte BZ-gas - måske i en forstærket og dermed farligere form - er major Peter Knøster, presseofficer ved Hærens Ingeniør- og ABC-skole i Farum. BZ-gassen har forunderlige hurtigtvirkende egenskaber, men har også bivirkninger, der kan have ført til dødsfald i teatret. Men det høje dødstal mystificerer eksperterne. Havde russerne brugt rene såkaldte nervegasser, var alle i teatret døde. Omvendt burde færre gidsler være døde, hvis der kun er tale om de kendte neutraliserende psykogasser som BZ-gassen, der ganske vist handlingslammer folk, men som ofrene normalt overlever kontakten med, når bivirkningerne klinger af efter tre døgn. Indtil russerne melder klart ud og fortæller hvad de brugte, hælder Peter Knøster stadig mest til BZ-gassen. »BZ-gassen er en såkaldt psykogas. Den er både lugtfri og usynlig. Man kan altså ikke se den, når den bliver sprøjtet ind. Gassen trænger ind i kroppen via åndedrætsorganerne, og i store mængder kan den også optages via huden«, fortæller major Peter Knøster, som tilføjer, at den først og fremmest ødelægger menneskers evne til at huske. Lyset går bare ud »Når man først har indåndet den, kan man ikke huske noget, og evnen til at løse selv helt simple opgaver forsvinder«. »Du kan ikke lægge to tændstikker i en æske. Du sidder og kan ikke koncentrere dig. Du kan ikke modtage helt simple instrukser som: Gå derover til døren og vent der. I store mængder bliver du ekstremt nærsynet og får såkaldt tunnelsyn. Dine pupiller bliver som knappenåle, og du kan kun se frem til næstetippen«, fortæller Peter Knøster. »Jeg tror, at de har brugt denne type neutraliserende gas i en eller anden form for dosis. Rusland, eller rettere det tidligere Sovjetunionen, var under den kolde krig godt kørende med kemiske våben. Sovjetunionen satte mange ressourcer af til at udvikle dette våbensystem. I Moskva taler vi om, at mange omkom. Men der er også mange overlevende.« »Gassen har den bivirkning, at den forhøjer blodtrykket eller forøger hjerterytmen. Folk med dårligt hjerte kan dø. Der er bivirkninger ved den slags. Hvis gidslerne ikke har fået mad og drikke. Det er særdeles vanskeligt at anvende denne type gasser.« Nogle får for meget »Men det kan være det eneste alternativ man har, hvis man har folk siddende rundt omkring de bærende stolper med dynamit omkring maven og der bare skal en finger til at for at trykke på kontakten, så hele teatersalen styrter sammen,« siger Peter Knøster. Et af problemerne for de russiske SPETSNAZ-styrker var, at de ikke bare kunne bedøve gidseltagerne, som var spredt blandt mere end 800 mennesker. »Derfor må man gå mere radikalt til værks, end man ofte har set i den vestlige verden. Gassen skulle jo sprøjtes ind, f.eks. gennem ventilationssystemet.«, siger major Peter Knøster. »Det problematiske er, at nogle personer står tæt på der, hvor gassen bliver sprøjtet ind og nogle står langt fra. Når du ikke kan fordele gassen jævnt er der nogle, der vil få store doser og andre, der vil få små doser. Derfor er brugen af kemiske våben noget snavs. Man kan stort set ikke styre det. Man kan ikke forudse, hvor mange der vil få for meget, hvis du samtidig skal være sikker på, at alle i teatersalen får nok til ikke at kunne foretage sig noget. Problemet er, at ingen har erfaring at bruge gas i en stor teatersal«, siger Peter Knøster. Peter Knøster blev i løbet af lørdagen bakket op af flere internationale eksperter, som i går udtalte sig til britiske BBC Ukendt type gas? F.eks siger Dr. Christopher Holstege fra University of Virginia til BBC, at russerne kan have brugt BZ-gas i teateret, men formentlig i højere koncentrationer end normalt. Mens dødstallene stiger og stiger, begynder andre at spekulere på, om det måske er en helt anden og hidtil ukendt type gas, som russerne brugte. Med katastrofale følger som resultat. Eller om russerne blot brugte en af de kendte gasser. Men i alt for høje doser.