Den tidligere tyske tennisstjerne Boris Becker blev i formiddag idømt to års betinget fængsel for skattesvig. Den 34-årige Becker, der som 17-årig skrev tennishistorie ved at være den yngste til at vinde Wimbledon, skal ifølge dommen betale en bøde på 2,25 millioner kroner og mindst 1,48 millioner kroner til velgørende formål som betingelse for, at dommen bliver betinget. Becker er blevet anklaget efter, at det stod klart, at han i årene 1991 til 1993 reelt boede i en lejlighed i München, men havde adresse i skattelyet Monaco. Becker har selv forklaret, at flere venner advarede ham mod at have de to adresser, men at Becker selv kun havde haft sine tanker på 'tennis og kvinder'. Becker: Jeg påtager mig ansvaret og betaler prisen »Jeg påtager mig ansvaret for en fejltagelse, som jeg begik for 10 år siden. Jeg er nødt til at betale for den«, sagde Becker inden dommen blev afsagt. Anklagemyndigheden havde krævet, at Becker fik en dom på mindst tre år for skattesvindlen, der formodentligt løber op i 12,75 millioner kroner. Den populære tennisstjerne har tjent mere end 188 millioner kroner bare i præmiepenge gennem sin karriere. En stor del af de penge har han brugt på en dyr skilsmisse fra sin amerikanske hustru og på en faderskabssag, hvor en russisk fotomodel krævede, at Becker betalte et større beløb til barnet, der var resultatet af et passioneret møde i et kosteskab efter et Wimbledon-nederlag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun havde ikke hørt fra sin kendte eksmand længe. Pludselig fortalte han alt om deres brud i populær podcast
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























