EU-top: Udvidelse ikke truet af regeringsafgang

Den hollandske regerings tilbagetræden får ingen betydning for EU's udvidelse. Det forsikrer udvidelseskommisær Günter Verheugen såvel som EU's aktuelle formand statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller. Sammen tre skal efter planen sætte udvidelsen på skinner på topmøder i Bruxelles og København dette efterår. »Dette er en helingsproces, og det er et meget konkret øjeblik i europæisk historie, som kan nås i København. Jeg tror ikke, at noget land, nogen regering, vil standse den proces«, sagde udenrigsminister Per Stig Møller (K). Også statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), der i dag besøgte sin belgiske kollega, Guy Verhofstadt, havde travlt med at nedtone betydningen for EU-udvidelsen af den hollandske regerings afgang. »Jeg tror ikke, at situationen i Holland vil få betydning for udvidelsen. Den hollandske regering har forpligtet sig til tidsplanen (for udvidelsen, red.). Jeg har ikke fået nogle informationer om, at den situation er ændret. Så processen vil fortsætte, vi holder os til tidsplanen, og vores mål er at afslutte forhandlingerne med kandidatlandene i december«, sagde Anders Fogh Rasmussen. Et forretningsministeriums beføjelser Senere denne uge skal den danske statsminister besøge Holland på sin rundtur til EU-landene, hvor dagsordenen netop er den kommende EU-udvidelse. Her vil han efter den hollandske regerings afgang i dag blive modtaget af en fungerende ministerpræsident, Jan-Peter Balkenende, i spidsen for en stribe forretningsministerier. Det hollandske parlament skal stemme om EU-udvidelsen 23. oktober, og nu er spørgsmålet så, om en fungerende regering må handle på resultatet, oplyser det hollandske Udenrigsministerium til Ritzau. Princippet er, at en sådan regering ikke må tage beslutninger i større sager som for eksempel udvidelsen af EU. Hvis den fungerende regering ikke har lov at handle, kan det bremse en beslutning om udvidelsen på topmødet i Bruxelles. Men det afviser Per Stig Møller. Møller: Beslutninger kan træffes »Et forretningsministerium kan tage de nødvendige beslutninger. Jeg tror ikke, at de vil sætte udvidelsen på spil«, sagde Per Stig Møller. Den danske udenrigsminister fastslår samstemmende med udvidelseskommissær Günter Verheugen, at parlamentet under alle omstændigheder først kommer til at stemme om en udvidelsestraktat i slutningen af april 2003. »Jeg vil gerne understrege, at det hollandske parlament ikke vil stemme om udvidelsen, før traktaten er underskrevet«, sagde han. Verheugen medgiver, at hollandske politikere har spurgt kritisk til østudvidelsen men håber, at han i morgen formår at overbevise kritikerne, når han skal forklare udvidelsen i det hollandske parlament. Uenighed om landbrugsstøtte Skeptikerne skal blandt andet være bekymret for, om de kommende EU-medlemmer stadig er for korrupte til EU. En anden knast i Holland og også i andre EU-lande er diskussionen om hvor meget landbrugsstøtte de nye medlemslande skal modtage. EU har ellers forsøgt at holde den diskussion ude af udvidelsesdiskussionen. »Vi har hele tiden været enige om, at vi ikke kæder landbrugsproblemet sammen med udvidelsen. Det løfte har alle 15 lande givet. Det betyder, at vi ikke behøver at løse landbrugsproblemet i København. Vi har indtil 2006 til at løse det«, sagde Per Stig Møller. I næste uge skal de nuværende EU-medlemmer beslutte sig for et tilbud om at give de 10 ansøgerlande gradvis adgang til landbrugsstøtte og EU's øvrige støtteordninger. Günter Verheugen opfordrer på forhånd EU-landene til at være fleksible og kompromissøgende.