Nazister skader irske nejsigere

Afstemningen om Nicetraktaten splitter irerne. Den har fået højst ulige parter til at hoppe i kanen med hinanden i midlertidige fornuftsægteskaber. Modstanderne af Nice består af folk fra den yderste venstrefløj til de mest benhårde konservative. Men nu har højrefløjen vist sig at være en belastning for nej-kampagnen. En af de ivrigste Nicemodstandere er blevet afsløret i at have nynazistiske forbindelser i Tyskland. Det drejer sig om Justin Barrett, der er talsmand for en gruppe yderliggående katolske abortmodstandere. Han har talt imod abort ved et møde i Bayern, arrangeret af Tysklands Nationaldemokratiske Parti, som den tyske regering betragter som en trussel mod demokratiet på grund af partiets nynazistiske tendenser. På mødet var der bl.a. rosende taler om Adolf Hitler, og en tidligere SS-officer fik stående applaus. Politisk naiv Justin Barrett forsvarede sig bagefter med, at han kun er optaget af kampen mod abort og ikke kendte mødets arrangører. Efter sin beskedne forsvarstale har han hevet telefonstikket ud, og han har faktisk trukket sig ud af kampen mod Nicetraktaten. Imens har andre religiøse talsmænd haft travlt med at forklare, at Justin Barrett er »politisk naiv«. Men skaden er sket. Justin Barrett har tidligere forklaret over for Politiken, hvorfor der er en katolsk fraktion mod Nicetraktaten: »EU's charter nævner ikke de ufødtes rettigheder. Vi er bange for, at Europa vil harmonisere lovene. Europæisk lov vil gå forud for national irsk lov. Vi frygter, at de ufødte børn ikke får retten til livet. Det har de i den irske forfatning«. Der er også et andet problem for de yderliggående katolikker: Seksualundervisningen skal overlades til forældrene. Det er ikke noget, skolen skal blande sig i. Benhård familiepolitiker En af dem er Dana Rosemary Scallon. Hun blev kendt, da hun i 1970 vandt Melodi Grand Prix. Siden har hun kastet sig over politik og er nu medlem af Europaparlamentet tilsluttet gruppen af kristelige demokrater. Hun har et blidt ansigt omkranset af kort mørkt hår, men hendes holdning er benhård. »Familien er samfundets fundamentale enhed. Det irske folk er det eneste i EU, der har besluttet, at vi ikke ønsker abort. Jeg siger nej til Nice, fordi vores grundlov har en anden standard for rettigheder end EU's charter. Vi har også indskrevet forældrenes ret til at undervise deres børn. Kun irerne kan beslutte, om de vil ændre disse rettigheder. Det skal EU ikke blande sig i. Alligevel kom der i juli en rapport, som ville lovliggøre abort i alle medlemslande. Og EU bruger skatteyderpenge på at fremme aborter i udviklingslandene«, siger Dana Rosemary Scallon. Ikke alt skal være ens »Det er farligt, hvis alt skal være ens i EU. Se på Holland, som har indført aktiv dødshjælp. Tænk, hvis Bruxelles vil gennemtvinge det i alle medlemslande«, siger Dana Rosemary Scallon. Den magtfulde katolske kirke støtter ikke sine abortfjendtlige medlemmer. Kirken går ind for Nice, men på en finurlig måde. Den siger officielt, at den ikke vil bestemme, hvad folk skal stemme. Men kirken anerkender, at udvidelsen af EU er vigtig. Dermed støtter kirken regeringen og de største partier. Skyldes det måske, at regeringen har lovet at overtage de enorme erstatningskrav, der er kommet efter afsløringer af, at præster har misbrugt børn og unge? Dermed bliver det skatteyderne, og ikke kirkekassen, der skal udrede millionerne. »Hvis det er tilfældet, vil jeg ikke bryde mig om det«. Mere kritisk kan Dana Rosemary Scallon ikke få sig til at være over for kirken. Hun forsvarer i øvrigt også Justin Barrett: »Jeg har aldrig mødt racistiske tendenser hos ham«. Men hun er bange for den skade, han har påført nejsiden.