Lav valgdeltagelse betyder omvalg i Serbien

Lyt til artiklen

Serbien skal igennem et nyt præsidentvalg efter at under halvdelen at vælgerne mødte op ved valgstederne ved søndagens valg. Omvalget giver en højreekstremistisk leder en ny chance. Søndagens valg var anden valgrunde mellem to vindere fra første runde. De foreløbige tal viser, at præsident, Vojislav Kostunica, havde fået 66 procent af stemmerne, mens hans modstander, Miroljub Labus, havde fået 31 procent. Vælgere skræmt væk af strid Begge kandidater tilhører den alliance, der satte den tidligere præsident, Slobodan Milosevic, fra bestillingen for et par år siden. Mange vælgere er imidlertid blevet frastødt af den bitre strid mellem de to fraktioner, som anti-Milosevic-bevægelsen har splittet sig op i. Resultatet er en valgdeltagelse på kun 45 procent, og mindst hver anden vælger skal stemme, hvis valget skal være gyldigt. Derfor er det nødvendigt at gennemføre et nyt valg for at udpege en præsident for Serbien. Højreleder opfordrede til boykot Det giver en ny chance til den højreekstremistiske leder for Det Radikale Parti, Vojislav Seselj, der er sat i forbindelse med krigsforbrydelser under Jugoslaviens opløsning. I første valgrunde samlede han næsten 23 pct. af stemmerne. Seselj har opfordret vælgerne til at boykotte valget, og Kostunica anklager ham for at være årsagen til omvalget, der endnu ikke er tidsat. Reformer efterlyses Diplomater frygter, at de serbiske politikere i den kommende tid vil koncentrere sig om meningsmålinger snarere end om økonomi og nødvendige politiske reformer efter et tiår med krig og international isolation, der har ført til at serbernes levestandard er blandt den laveste i Europa.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her