En forretning i en lille tysk by har fået dom for, at den skal genansætte en muslimsk medarbejder, selv om hun bærer hovedtørklæde. Forretningens kvindelige leder erklærer sig chokeret og overvejer at appellere dommen til højesteret, forfatningsdomstolen. Hun påstår, at arbejdsgiverens ret til selv at bestemme sit personales påklædning er blevet krænket. Studerede koranen Den pågældende muslim er 32, hun er født i Tyrkiet, men er tysk statsborger. Hun har været ekspeditrice i samme forretning i ti år - uden at bære hovedtørklæde. Under en barselsorlov studerede hun koranen og kom derefter til den overbevisning, at hun fremtidig måtte tilsløre sit hår. Da hun praktiserede sin tro, blev hun fyret. Arbejdsgiveren begrundede afskedigelsen med, at hun ville skræmme kunder væk. Sejr til sidst Kvinden gik rettens vej, men tabte sin sag ved alle instanser, indtil den kom for den øverste arbejdsret. I dommen, der giver hende medhold, fastslås det, at hensynet til en arbejdstagers religionsfrihed må veje tungere end hensynet til arbejdsgiverens eventuelle indtægtstab. I denne forbindelse bliver kvindens arbejdsgiver bebrejdet, at hun end ikke havde ladet det komme an på en prøve. Hvordan kunne hun vide, at kunderne faktisk ville blive skræmt af synet af en ekspeditrice med tørklæde? 'U-vestlig' forretning Arbejdsgiveren beskæftiger ca. 100 ansatte, heraf flere andre muslimske kvinder. Hun frygter, at de nu også vil møde op med hovedtørklæde - og så vil forretningen jo ikke længere være »vestlig«, som hun udtrykker det. Den 32-årige muslim erklærer, at hun trods denne fjendtlige indstilling agter at vende tilbage til sin arbejdsplads. Det er jo det, jeg har kæmpet for, siger hun. Appel i Stuttgart Tidligere på året fik en muslimsk lærer ved skolevæsenet i Stuttgart ordre om at afføre sig sit hovedtørklæde, så længe hun underviste. Sagen endte for højesteret, der gav skolen medhold: Skolen skal som statsinstitution være neutral i trosspørgsmål. Et religiøst betinget hovedtørklæde vil kunne påvirke børnene og derved krænke denne neutralitet, hed det. Læreren har appelleret afgørelsen. I Danmark endte den første retssag om en ekspeditrice med hovedtørklæde med en dom over arbejdsgiveren. Ved at bortvise den unge kvinde havde hendes arbejdsgiver indirekte øvet diskrimination mod hende som muslim, vurderede retten.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























