Tilbageslag i Bosnien

Valget lørdag i Bosnien blev lidt af en katastrofe for den reform- og forsoningspolitik, som har været forsøgt igennem de seneste syv år efter den blodige krig. De moderate reformpartier led et markant nederlag, mens de stivnede nationalistiske partier kunne notere en tilsvarende fremgang. Tendensen er klar De endelige resultater foreligger først 22. oktober, men tendensen er klar. I den bosnisk-kroatiske føderation gik det muslimske parti SDA frem fra 26,8 pct. ved valget for to år siden til 38 pct. Det kroatiske parti HDZ fastholdt sit greb om sine vælgere med 17 pct. I Republika Srpska fastholdt SDS, der stadig har den krigsforbrydersigtede Radovan Karadzic som sin åndelige leder, sine 37 pct. af de afgivne stemmer. Foruden parlamentsvalget skulle der også vælges en bosniak (muslim), en kroat og en bosnisk serber til præsidentskabet, der formelt leder landet. De tre har på skift otte måneder som landets officielle leder. Her har serberne stemt Mirko Sarovic ind. Han har i valgkampen gjort sit bedste for at lægge afstand til den mest forbenede serbiske nationalisme. Protestvalg »Man må ikke tro, at valgresultatet betyder, at vi vender tilbage til en etnisk konfrontation igen«, sagde Paddy Ashdown, det internationale samfunds repræsentant i Bosnien og øverstansvarlig for udviklingen i landet. »Resultatet må snarere ses som et protestvalg mod den moderate, reformsøgende regering, som i de sidste to år ikke har formået at gøre noget alvorligt ved økonomien og specielt ikke sænket den store arbejdsløshed«, sagde Ashdown. Skuffelse For OSCE, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, der har overvåget valget, var den lave valgprocent en stor skuffelse. »Vi havde gerne set et meget højere tal end 55 pct. Specielt ville jeg gerne have set, at mange flere unge havde stemt«, sagde Robert Beecroft fra OSCE. Det er arbejdsløsheden på over 50 pct., der er Bosniens altoverskyggende problem, og som har ført til en politikerlede, man skal lede længe efter for at finde mage til. Zlatko Lagumdzija, den hidtidige ministerpræsident i føderationen, erkendte, at resultatet var »under vore forventninger«. Han vil få meget vanskeligt ved at fastholde sin koalitionsregering uden at give indrømmelser til nationalisterne. Folkets vilje I Banja Luka, hovedstaden i Republika Srpska, erklærede SDP's leder Dragan Kalinic, at »det internationale samfund må acceptere resultatet som det, det er, nemlig folkets vilje«. Forud for valget havde både USA og EU advaret vælgerne om, at en stemme på nationalisterne kunne betyde, at den internationale hjælp til landet, der har forhindret økonomien i at bryde helt sammen, vil tørre ud. En lang række lande, inklusive Danmark, agter at nedtrappe hjælpen med udgangen af 2003. Selv om mange vil finde på bortforklaringer, så er valgresultatet et nederlag for specielt europæisk politik på Balkan.