Det Svenske Kungl. Vetenskapsakademien har netop offentliggjort modtagerne af dette års Nobel-pris i kemi. Tre forskere bliver æret med prisen, som bliver delt i to mellem de tre forskere, der alle har beskæftiget sig med biologiske makromolekyler: Amerikaneren John B. Fenn og japaneren Koichi Tanaka modtager halvdelen af prisen, mens schweitzeren Kurt Wüthrich modtager den anden halvdel. I begrundelsen for valget af de tre modtagere af prisen lyder det, at de alle tre har 'bidraget til udviklingen af metoder til at forstå biologiske molekyler. Deres forskning har givet et revolutionerende gennembrud i forskningen og gjort kemisk biologi til en af vor tids helt store videnskaber'. Fenns forskning gennembrud inden for masse-spektrometrien John B. Fenn modtager prisen for sit arbejde, som ved udgivelsen af to artikler i 1988 gav et gennembrud for masse-spektrometrien med 'elektrospray' til makromolekyler. I den første artikel offentliggjorde amerikaneren, at hans studier af polethylen glycol molekyler af ukendt masse viste, at metoden kunne klare store molekylemasser med høj spænding. I sin anden artikel bekræftede Fenn, at brugen af metoden på mellem-store proteiner fungerede fint. Fenn modtager halvdelen af prisen sammen med japanske Koichi Tanaka for deres fælles bidrag til forskningen inden for dette felt. Tanaka beviser, at laser teknologi kan bruges til biologiske molekyler Mens Fenn offentliggjorde sine resultater sidst i firserne, arbejdede den dengang ganske unge japanske ingeniør Koichi Tanaka med lignende forsøg, som dog i den indledende fase blev udført med en anden metode. Tanaka beviste samme år, at proteinmolekyler kan blive ioniseret ved hjælp af det såkaldte 'soft laser desorption', SLD. Tanaka blev således den første, som beviste at laser-teknologi kan anvendes i biologiske molekyler. Würtrich står bag hjørnesten inden for NMR-forskning Den tredje modtager af prisen og halvdelen af de 10 millioner svenske kroner er den schweitziske forsker Kurt Würtrich, som i begyndelsen af 1980'erne forskede i, hvordan NMR kunne bruges i biologiske molekyler som proteiner. Han opfandt en metode til at 'parre' hvert NMR-signal med det rigtige hydrogen cellekerne i makromolekylet. Metoden kaldes på engelsk 'sequential assignment' og er i dag en af hjørnestenene inden for alle undersøgelser af NMR-struktur. Navnene på Nobelprismodtagere for litteratur og fred bliver offentliggjort torsdag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Marcus Rubin
Debatindlæg af Jon Stephensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Kronik af Sofie Nøjgaard Fogtdal
Serie



























