EU går i dialog med Iran

Menneskeretsgrupper frygter, at en EU-beslutning om at indlede en såkaldt menneskerettighedsdialog med præstestyret i Iran vil ende som en undskyldning for ikke at gøre noget ved landets problemer med politiske fanger, dødsstraf, tortur og andre overgreb. Der er gennem den seneste tid kommet adskillige meldinger om anslag mod politiske modstandere og anvendelse af eksempelvis steningsdomme. Dialogindhold skal defineres EU besluttede i sidste måned at indgå en handels- og samarbejdsaftale med Iran, som i øjeblikket er under udarbejdelse i EU-kommissionen. En af betingelserne for aftalen er, at iranerne indgår i en dialog om blandt andet menneskerettigheder. En arbejdsgruppe under EU's ministerråd tog onsdag fat på arbejdet med at definere indholdet i dialogen, der kommer på dagsordenen, når de europæiske udenrigsministre mødes i Luxembourg 21.- 22. oktober. 'Et gennembrud' »Der er tale om et gennembrud i EU's forhold til Iran på menneskerettighedsområdet. Iranerne har accepteret en formaliseret menneskerettighedsdialog med EU uden nogen former for forhånds-betingelse«, siger udenrigsminister Per Stig Møller. Han betegner udsigten til den ny dialog som et 'meget vigtigt instrument i vor bestræbelser på at sikre en forbedring af menneskerettighedssituationen i landet'. »Jeg er meget tilfreds med, at iranerne tilsyneladende har accepteret, at der er en klar sammenhæng mellem de økonomiske og politiske emner, når det gælder deres relationer til EU«, mener han. Modsat virkning EU har i forvejen en lignende dialog med Kina, og hvis man kan bruge erfaringerne derfra i en kommende dialog med Iran, vil virkningen være næsten modsat af hensigten, mener lederen af menneskeretsorganisationen Amnesty Internationals Bruxelles-kontor, Dick Oosting: »EU's menneskerettighedsdialog med Kina har ikke været nogen succes. Begge parter har kunnet gemme sig bag dialogen og bruge den som undskyldning for ikke at foretage sig noget. En dialog om menneskerettigheder er i princippet en god ting, men kun hvis den rent praktisk har en positiv effekt«, siger Dick Oosting. Ifølge ham er det nødvendigt, at der i dialogen indgår en række konkrete mål for, hvordan og på hvilke punkter menneskerettighederne skal forbedres. Liste over politiske fanger Det kan være en liste over politiske fanger i Iran, og hvor mange af dem der skal løslades over en bestemt periode. »Det er også vigtigt, at den slags mål indføres i dialogen fra starten. For man skal huske på, at når man først er gået ind i noget, er det meget svært at komme ud af igen«, siger Dick Oosting. Præstestyre har strammet kursen Den ny aftale mellem EU og Iran diskuteres på et tidspunkt, da der kommer meldinger om, at det iranske præstestyre har strammet kursen over for politiske modstandere. Så sent som onsdag oplyste nyhedsbureauet AFP, at en kvinde var blevet hængt efter at være dømt for drabet på sin svigerinde, mens eksilgruppen Irans Nationale Modstandsråd hævder, at 17 kvinder og otte mænd er blevet dømt til døden ved stening, siden den nuværende og mere moderate præsident Khatami kom til magten i 1997. De seneste steningsdomme skulle have fundet sted ved daggry 25. september i byen Naqadeh i det nordvestlig Iran, hvor en kvinde og en mand skulle være blevet stenet ihjel efter at have siddet 15 år i fængsel. Ifølge eksilgruppen venter yderligere fire kvinder på at blive stenet. Overvejer kritisk FN-resolution EU-landene overvejer i øjeblikket, om de skal støtte en FN-resolution, der fordømmer menneskeretskrænkelser i Iran. EU importerede i år 2000 varer fra Iran for 8,4 milliarder euro eller ca. 60 milliarder kroner og eksporterede varer for 5,2 milliarder euro eller knap 40 milliarder kroner.