Korruption og intriger præger toppen i Letland

Korruption og hæderlighed er centrale emner i Letland i kampen om de 100 pladser i landets parlament, Saeima, ved valget lørdag. Og med god grund, for den politiske andedam i det lille baltiske land er forplumret af korruption, skandaler og intriger. En nylig undersøgelse fra Verdensbanken viser, at Letland ligger i verdenstoppen med hensyn til borgernes mulighed for at betale sig til de 'rette' beslutninger hos myndighederne. 'Landet skal ledes som en bank' Alle politikere tordner selvfølgelig imod korruptionen og kriminaliteten, men kun få når op i så svimlende højder som den tidligere nationalbankdirektør Einars Repse og hans parti Ny Tid. Einars Repse mener, at landet både kan og skal ledes som en bank. Repse, som selv er uplettet af skandaler, har ifølge meningsmålinger gode chancer for at stå som leder af landets største parti efter valget. Skandale ved at fælde regering I forbindelse med den seneste skandale er den siddende nationalistiske koalitionsregering under statsminister Andris Berzins ved at sprænges. Andris Berzins fyrede tirsdag indenrigsminister Mareks Seglins fra koalitionspartneren Folkepartiet. Han skulle angiveligt have givet ordre til at anholde to medlemmer af Berzins' parti Letlands Vej, som angiveligt var i færd med at udsprede bagtalelser om Folkepartiet. 21 partier Er De forvirret? Det er de lettiske vælgere også. De har endda hele 21 partier at skulle tage stilling til. Og ingen af dem ventes at få mere end 15 procent af stemmerne. Folkepartiet står ifølge nogle meningsmålinger til at vinde valget med omkring 15 procent af stemmerne, hvilket ikke er nok til at kunne danne regering. Træt regeringsparti Nuværende statsminister Andris Berzins' parti går derimod tilsyneladende et alvorligt nederlag i møde og kan næppe regne med at fortsætte som regeringsparti. Partiet synes at være kørt træt efter at have været regeringsbærende siden 1991. Den seneste meningsmåling giver det kun 5,5 procent af stemmerne, tæt på spærregrænsen på 5 procent. Ny koalitionsregering Det socialdemokratiske parti For Menneskerettigheder i et Forenet Letland, som henter mange stemmer blandt Letlands ca. 30 procent russere, ser ud til at få et godt valg med 12-13 procent af stemmerne. Derfor ser Letland ud til igen at få en koalitionsregering, hvis politikerne ellers kan glemme valgkampens mudderkastning og finde sammen igen. Selvom den politiske og økonomiske elite i Letland stort set enstemmigt går ind for landets snarlige optagelse i EU og NATO, har emnet ikke været fremtrædende under valgkampen. Det er der en god grund til, nemlig at vælgerne i Letland er yderst skeptiske eller i bedste fald ligeglade med hensyn til landets kommende medlemskab af EU. En meningsmåling viser, at kun 46 procent ønsker optagelse. Skepsis En af grundene til den lettiske skepsis er frygten for, at medlemskab vil gå hårdt ud over landets landbrug og industri. Partiet Unionen af Landmænd og De Grønne har brugt denne frygt i valgkampen til at spille på, at nye skatter og afgifter i EU vil gøre det umuligt for lettiske landmænd at konkurrere med landmænd i resten af Europa. Det har givet pote, for unionen står til over syv procent af stemmerne. Hård dagligdag Størstedelen af de 2,5 millioner indbyggere er langt mere optaget af den hårde dagligdag efter 12 års barske markedsøkonomiske reformer. Derfor kan det ikke undre, at Letlands populistiske Sociale Velfærdsparti, landets svar på Vladimir Sjirinovskijs ultranationalistiske Liberate Demokrater i Rusland, går til valg under mottoet: NATO X EU = Krig X Fattigdom. Ifølge meningsmålingerne kommer partiet ikke i parlamentet. Men det var der heller ingen, der troede om Sjirinovskijs parti, da det buldrede ind i russisk politik i 1991 med over 20 procent af stemmerne.