Amerikansk politi i staten Maryland har sat en storstilet jagt ind for at finde den person, som formentlig står bag samtlige fem skuddrab onsdag og torsdag i en velhavende forstad til Washington DC. Tre mænd og to kvinder blev dræbt ved fem separate hændelser, alle skudt med et enkelt skud. Politiet oplyser, at drabsvåbenet er en riffel med en kraftig kaliber, og at skuddene er affyret på lang afstand. Drabene fandt sted i et tidsinterval på godt 15 timer fra onsdag aften til torsdag morgen. 'Ofrene kendte ikke hinanden' Politichefen i forstaden Montgomery, Charles Moose, siger, at der er stærke indicier for, at det er én person, der står bag samtlige drab. »Vi går ud fra, at drabene er forbundne, men der er intet, der tyder på, at ofrene kendte hinanden«, siger politichef Moose og tilføjer, at 150 politifolk er på sagen - heriblandt folk fra FBI og Secret Service. Ofre ikke bestjålet Ingen af de fem ofre er blevet frarøvet penge; drabsmanden har tilsyneladende affyret et skud og er kørt igen. Et af ofrene blev skudt, mens han var i gang med at slå græs, mens en kvinde blev skudt, da hun var i gang med at støvsuge sin bil på en tankstation. Det første offer blev skudt på P-pladsen foran en grønthandler, en kvinde blev skudt, mens hun sad på en bænk foran et postkontor, mens det femte offer var en taxichauffør, der blev skudt, da han tankede sin bil op på en tankstation. 'Intet racemotiv' Politiet afviser, at racespørgsmål kan være motivet. Der er to hvide mænd, en hvid kvinde, en kvinde af latinamerikansk oprindelse, samt en mand fra Indien. Ofrene var mellem 25 og 55 år gamle. Politiet efterlyser en hvid varevogn, men har ellers ikke mange konkrete spor i sagen. Dog siger politiet, at der er omkring 100 henvendelser fra offentligheden, som er ved at blive undersøgt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























