'Jern-Felix' vender tilbage foran KGB-hovedkvarter

Lyt til artiklen

Lige nu står han, den brutale bøddel Felix Dsjersjinskij og skuer højt fra sin piedestal i mindeparken over sovjettidens bødler bag Kunstnernes Hus ved Gorkij Parken i Moskva. Han er omgivet af 'kammeraterne' Lenin, Stalin, Bresnjev og Khrusjtjov, der ligeledes står på deres respektive betonkolosser og stirrer ud over moderne skulpturer og billedkompositioner over kommunistbossernes ofre. Forkrøblede og forhutlede træfigurer, sovjetborgerne, står omkring parkens absolutte midtpunkt, hundredvis af forvredne granitansigter bag rustne jerngitre, der med en fantastisk emotionel styrke skal forsøge at gøre det umulige: minde nutiden om den lidelse og smerte, som Dsjersjinskij og hans slæng påførte millioner og atter millioner af sovjetborgere i fangelejre og fængsler. Ifølge parlamentsmedlem Irina Khakamada blev to millioner mennesker uden dom eller undersøgelse tilintetgjort af Felix i årene 1917-1921. Tilbage til Ljubjanka-pladsen Moskvas borgmester Jurij Lusjkov har for nylig foreslået, at Dsjersjinskij-skulpturen, selve symbolet på den kommunistiske terror og undertrykkelse, som i folkemunde gik under navnet 'Jern-Felix', føres tilbage til pladsen foran KGB's mangeårige hovedkvarter Ljubjanka i Moskvas hjerte. Glemt er øjensynligt den sene aften i august 1991, da rasende ophidsede folkemængder efter gammelkommunisternes fejlslagne kupforsøg råbte og skreg og hev og sled i Jern-Felix foran Ljubjanka-fængslet. Nu skulle det være slut med undertrykkelsen, det mest forhadte symbol på det kommunistiske regime skulle væltes, nogle af de mest dumdristige og vrede truede endda med at storme selve fængslet og KGB-hovedkvarteret Ljubjanka. Nye tider Jern-Felix, der døde i 1926, fik den nat mange skrammer og malersjatter ud over sin metalliske dragt, men slap dog med at blive stillet i denne skammekrog af Ruslands nye leder, Boris Jeltsin. Borgmester Lusjkov aner imidlertid nye tider under den tidligere KGB-mand Vladimir Putin og forsøger tilsyneladende at tækkes folkene i Ljubjanka. Herinde oprettede Felix Djersjinskij kort efter revolutionen KGB's forløber Tjekaen, som skulle blive til et af den moderne tids mest effektive undertrykkelsesinstrumenter. KGB-folkene, som nu hedder FSB-folkene, kalder sig i daglig tale fortsat for 'tjekister' og vækker stadig minder i enhver russisk familie om de læderindhyllede mænd i sorte biler, som kom og bankede på om natten for at føre uskyldige millioner til tortur og død. Forslag vækker hidsig debat Lusjkovs forslag har da også skabt en vældig og ophidset debat. En række politikere støtter ham, men magtfulde kræfter, som bl.a. lederne af de liberale partier Jabloko og SPS, protesterer højlydt i kor med menneskerettighedsorganisationerne. De har indsamlet hundredetusinder af protestunderskrifter. Forleden fik de støtte fra uventet hånd. Selveste patriarken for Den Ortodokse Russiske Kirke, Aleksij, sagde, at det ville være en stor fejl, hvis man igen satte splid i den russiske befolkning ved at geninstallere Jern-Felix på piedestalen. Aleksij tilføjede, at han af samme grund var modstander af at fjerne det balsamerede lig af Lenin fra mausolæet ved Kreml. Nyt monument Præsident Putin har via en talsmand ladet forstå, at han er enig med patriarken. Til gengæld foreslog et medlem af Dumaen forleden, at man i stedet skal opstille et Putin-monument på pladsen i anledning af præsidentens snarlige 50-års fødselsdag. Forslaget blev modtaget med begejstring, men ikke vedtaget. Imens kunne medlemmer af sammenslutningen af tidligere politiske fanger, Memorial, oplyse, at man har fundet endnu en massebegravelsesplads, denne gang uden for Sankt Petersborg, hvor man formoder, at op imod 30.000 uskyldige ofre for tjekisterne i det daværende Leningrad ligger henslængt med skudhuller i kranierne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her