Analyse: Baskere spiller højt spil

Mens en stor del af Europa arbejder på at udviske grænserne, vil de baskiske nationalister sætte hegn op omkring deres eget land. Den lille region ved Biscayen skal gøres til en selvstændig stat, mener den baskiske nationalistregering. I en uhørt udfordring til centralregeringen i Madrid og resten af det spanske samfund foreslår nationalisterne at oprette, hvad de kalder en fri stat i en form for løs føderation med Spanien. Spaniens konservative regeringschef José Maria Aznar mandag skarpt afstand fra ideen. »Ingen vil kunne fremtvinge et illegalt styre«, sagde Aznar. Der findes kun ganske få eksempler på denne statsmodel i hele verden. Et af dem er Puerto Rico, der har eget parlament og stort set kan bestemme alting selv, men som formelt er med i USA, om end Puerto Rico ikke udgør USA's 51. stat. Det lyder meget tilforladeligt. Opløsningsrisiko Men de baskiske nationalisters selvstændighedstrang trækker en hale af problemer med sig. Først og fremmest for baskerne selv. Det er nemlig kun halvdelen af de godt to mio. baskere, der stemmer nationalistisk, og dermed kan tænkes at støtte løsrivelsen fra Spanien. Men også for Spaniens enhed. For hvad sker der, hvis idéen breder sig til andre af landets 17 selvstyrende regioner, deriblandt Katalonien omkring Barcelona og Galicien i det nordvestlige hjørne, hvor nationalisterne også står stærkt? Vil det betyde, at Spanien risikerer at gå op i limningen? Mulig trussel mod spansk enhed José Maria Aznar ved, at Spaniens enhed kan være på spil. Mandag sagde han, at han »med alle midler vil sørge for, at de baskiske nationalister overholder landets love«. Men han forklarede ikke, hvorvidt »alle midler« også omfatter militære tropper i tilfælde af, at baskerne ved en folkeafstemning beslutter at oprette deres eget Baskerland (Euskadi). Til forskel fra terrororganisationen ETA vil den baskiske regering bruge fredelige midler til at nå sit mål om en selvstændig stat. Den baskiske regeringschef Juan José Ibarretxe vil bruge de næste 12 måneder til at forhandle indholdet af den nye associeringsaftale med Spanien. Det skal efter hans mening ske ved at udvide rammerne af den allerede eksisterende selvstyreordning for Baskerlandet. Umulige krav fra Baskerlandet Men nationalisterne spiller ud med krav, som centralregeringen i Madrid umuligt vil kunne acceptere. Blandt andet at det nye Euskadi skal have sit eget retsvæsen og sin egen repræsentation i internationale institutioner, f.eks. EU. Ibarretxe vil forhandle med den spanske regering og de ikkenationalistiske partier i det baskiske regionalparlament for at opnå, hvad han betegner som »en pagt om fredelig sameksistens«. Men uanset om forhandlingerne ender med et resultat eller ej, vil han afholde en folkeafstemning om Baskerlandets fremtid. Massiv kritik af baskisk regeringschef Fra alle sider undtagen nationalisterne hagler kritikken ned over den baskiske regeringschef. Både det konservative parti og socialisterne beskylder Ibarretxe for at gå ETA's ærinde og at fiske stemmer på den radikale yderfløj, efter at undersøgelsesdommeren Baltasar Garzon for nylig lukkede partiet Batasuna, der betragtes som ETA's politiske afdeling. De kræver, at Ibarretxe koncentrerer sig om at få ETA til at holde op med at myrde og terrorisere halvdelen af den baskiske befolkning, før han fremsætter forslag om øget selvstyre og selvstændighed. Men intet tyder på, at ETA har tænkt sig at lægge våbnene på hylden. Så sent som i sidste uge blev en Guardia Civil-betjent myrdet, og et par dage efter udsendte terrorgruppen en krigserklæring mod, hvad den betegner som de »fascistiske partier«. I en pressemeddelelse udpeger ETA de konservative og socialistiske partikontorer i Baskerlandet som »militære mål«. Og gruppen advarer alle de ikke-nationalistiske vælgere mod at opholde sig i partiernes lokaler. Hver anden afviser løsrivelse Halvdelen af baskerne deler ikke ETA's og nationalisternes løsrivelsestrang. Og de har efter ETA's krigserklæring yderligere grund til at føle sig truet. En af dem er forfatteren og filosoffen Fernando Savater, der er talsmand for folkebevægelsen Basta Ya! ('Nu kan det være nok!'). Han frygter, at spændinger mellem nationalister og ikkenationalister kan føre til borgerkrig. »Ibarretxes projekt vil forvandle Baskerlandet til et nyt Jugoslavien, hvor den mest brutale er den, der bestemmer«, siger han.