Kinesisk afvisning vækker undren

Kinesiske nyhedsmedier omtalte torsdag premierminister Zhu Rongjis opsigtsvækkende udtalelser ved pressekonferencen i København, men uden at gøre noget større væsen ud af dem. Derimod blev udenlandske iagttagere i Beijing overraskede over hans kategoriske afvisning af Dalai Lama. Kinesisk-tibetansk møde i Lhasa Den kinesiske regering har netop for nylig taget imod to udsendinge fra den landflygtige tibetanske leder. De to udsendinge mødtes i Lhasa med både repræsentanter for centralregeringen i Beijing og guvernøren for regionen Tibet. Under besøget i Lhasa kom det frem, at parterne havde drøftet muligheden af, at Dalai Lama kan besøge Tibet. Men begge parter har været tilbageholdende med at sige for meget, mens de tibetanske udsendinges besøg pågår. Storebror på rundrejse For en måned siden var Dalai Lamas storebror Gyalo Thondup på en rundrejse i Tibet for første gang i 50 år. Derfor fremkaldte det løftede øjenbryn i diplomatkvarteret i den kinesiske hovedstad, da Zhu Rongji kategorisk nægtede udenlandske statsmænd at have kontakt til den tibetanske leder. Han sagde, at sådanne møder kunne give indtryk af, at udlandet støtter et uafhængigt Tibet. Premierministerens afvisning af udenlandske tilnærmelser til Dalai Lama indebærer dog ikke, at den kinesiske regering ikke selv skulle kunne tale med hans udsendinge, da disse møder betragtes som et internt kinesisk anliggende. Zhu personligt bag hård linje Enkelte iagttagere mener, at Zhu Rongji personlig står for en hårdere linje i spørgsmålet om Tibet, end de personer i den kinesiske ledelse, som har taget skridt til en optøning på den tibetanske højslette. De minder i den forbindelse om, at premierministeren har optrådt som en brændende kinesisk nationalist i spørgsmålet om Taiwan. Han kan tænkes at opfatte Tibet som et sidestykke til Taiwan. Opblødning Uanset premierministerens ord i København er det en opblødning mellem Kinas ledelse og tibetanerne, vi i de seneste måneder har været vidner til. De kinesiske myndigheder har løsladt seks kendte politiske fanger, hvilket er blevet bemærket af Amnesty International og andre organisationer, der arbejder for menneskerettigheder. Fortsat 180 politiske fanger Men Amnesty påpegede også, at der endnu sidder 180 politiske fanger i kinesiske fængsler, de fleste munke og nonner, som udsættes for en ydmygende og umenneskelig behandling. Der er fortsat store begrænsninger i ytrings- og religionsfriheden, påpeger Amnestys seneste rapport. Organisationen taler også om vilkårlige arrestationer i strid med international retspraksis. Samtidig åbnes regionen Tibet for udenlandske investeringer og bistandsprojekter i et hidtil uset omfang. Kina trygge ved politisk situation i Tibet »De kinesiske lederes kurs tyder på, at de føler sig relativt trygge ved den politiske situation i Tibet«, siger en vestlig diplomat. Han påpeger, at åbningen for større udenlandske investeringer har været under forberedelse i et par år, siden man begyndte at anlægge jernbanen fra det centrale Kina til Lhasa. Det kinesiske ministerium for udenrigshandel og økonomisk samarbejde sendte for nylig en viceminister til Tibet. Ministeriet udviser stor begejstring for flere projekter i området, og har genoptaget kontakten til den danske ambassade i Beijing angående et uddannelsesprojekt, som har været drøftet i tre år.