Det kan blive en kostbar fornøjelse for EU's økonomisk luvslidte ansøgerlande i det tidligere Østeuropa at sige ja tak til medlemskab af de rige landes klub i vest. Ifølge beregninger fra EU-Kommissionen vil flere af de ti ansøgerlande, der står til at blive EU-medlemmer i 2004, få færre penge fra Bruxelles det første år som fuldgyldige EU-medlemmer, end de nu modtager som ansøgerlande. Forsøg på at finde udgiftsneutral løsning Værst ser det ud for Tjekkiet og Slovenien, der er blandt de økonomisk bedst stillede kandidatlande i øst, men som alligevel ligger under EU-niveau. For at undgå den politisk pinlige situation, at de fattige lande skal betale til de rige, forsøger de 15 EU-lande i øjeblikket at finde en løsning, så ansøgerlandene i det mindste ikke taber penge på at blive optaget i EU. Sverige, Holland og Østrig stritter imod De lande, der i dag betaler mere, end de modtager fra EU, stritter imidlertid imod løsninger, der kan betyde, at de skal betale endnu mere. Det drejer sig om lande som Sverige, Holland og Østrig. Ifølge en diplomat-kilde i Bruxelles tyder alt på, at EU vil enes om en løsning - antagelig i form at kontante, månedlige udbetalinger fra EU til de nye medlemslande i en overgangsperiode på tre år.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























