Kronologi: Spændinger mellem Irak og FN

Spændingerne mellem Saddam Husseins Irak og FN er ikke af ny dato. Her følger en tidsliste over de væsentligste. 1991: 28. februar: USA og dets militære allierede indstiller skydningen. 7. april: USA, Storbritannien og Frankrig indfører en zone nord for den 36. breddegrad, som Irak ikke må overflyve. 11. april: FN erklærer formel våbenstilstand i Golfkrigen. 9. juni: UNSCOM begynder at inspicere kemiske våben. 1992: 27. august: Yderligere en zone, som ikke må overflyves, indføres af de tre allierede syd for den 32. breddegrad. 1995: 1. juli: Irak indrømmer for første gang, at det har biologiske våben. 1996: 3.-4. september: USA affyrer to bølger af missiler mod irakiske mål. Saddam Hussein beordrer alle ubudne gæster i Irak skudt ned i den flyfri zone. USA tager fat på militær opbygning. 13. september: Irak afbryder angreb på allierede fly. 9.-10. december: FN godkender 'olie-for-mad'-programmet. Irakisk olie sælges dermed atter på verdensmarkedet for første gang siden 1990. 1997: Irak afviser amerikanere blandt våbeninspektørerne. 13. november: Irak udviser våbeninspektører. De får lov at vende tilbage en uge senere efter en hjælpende hånd fra det russiske diplomati. Inspektionerne genoptages. 1998: 9. august: UNSCOM aflyser nye inspektioner, efter at Bagdad har besluttet at droppe samarbejdet med FN. 14.-15. november: Den amerikanske præsident Clinton standser to planlagte luftangreb på Irak, efter at landet har tilbudt atter at tillade inspektionerne. 16. december: FN-inspektørerne forlader Bagdad. 17. december: USA og Storbritannien angriber Irak fra luften. Målene er Iraks atomare, kemiske og biologiske våbenprogrammer. 1999: 3. februar: FN opfordrer sit britiske og amerikanske personale til at forlade Irak. 17. august: Irak rapporterer at de amerikanske og britiske angreb uden for flyforbudszonerne har kostet civile liv. 2000: 26. marts: Saddam Hussein møder FN's nødhjælpskoordinator Hans von Sponeck. Det er den første FN-medarbejder, Saddam har mødt siden Golfkrigen. 2001: 3. april: Ifølge Irak har FN-sanktionerne kostet 1.471.425 irakere livet siden august 1990. 2002: 30. januar: USA's præsident Bush udnævner Irak til sammen med Iran og Nordkorea at udgøre en 'ondskabens akse', fordi de udvikler masseødelæggelsesvåben. Alle tre afviser. 16. juni: Præsident Bush tillader CIA operationer med det formål at vælte Saddam Hussein. 5. juli: Det lykkes ikke Irak og FN og blive enige om vilkårene for FN-inspektørernes tilbagevenden efter en tredje runde møder på højt niveau. 5. august: Det Hvide Hus afviser en invitation fra Irak om at give fri adgang til ethvert sted, hvor der er mistanke, om at udvikling af masseødelæggelsesvåben finder sted. 19. august: Iraks parlament indstiller enstemmigt Saddam Hussein til endnu syv år som Iraks præsident. 9. september: Ifølge en rapport vil Irak nu være i stand til at bygge en atombombe i løbet af få måneder, hvis det kan få fat i det nødvendige materiale fra udlandet. 12. september: Præsident Bush tilskynder FN til at tvinge Irak til at lade sig afvæbne, og siger, at handling vil være uundgåeligt, hvis Bagdad ikke accepterer. 14. september: Iraks vicepremierminister Tariq Aziz siger, at våbeninspektørerne kan få lov at vende tilbage men stiller krav om, at USA ikke angriber, og at FN ophæver sanktionerne. 16. september: FN's generalsekretær Kofi Annan siger, at han har modtaget et brev fra de irakiske myndigheder, der går ud på at lade inspektørerne vende tilbage uden betingelser. 17. september: Det irakiske tilbud splitter FN's Sikkerhedsråd. Blandt de fem faste medlemmer af rådet mener Rusland, Kina og Frankrig nu ikke længere, at en ny Irak-resolution er nødvendig, mens USA og Storbritannien er skeptiske overfor det irakiske tilbud og stadig ønsker en sådan. 18. september: Den amerikanske præsident søger indenrigspolitisk støtte blandt fire ledende medlemmer i Senatet til en resolution, der skal give grønt lys for et angreb på Irak. Den ventes vedtaget til oktober, inden Kongressen holder pause før det amerikanske midtvejsvalg 5. november. Kilde: Reuters og Politiken.dk