Spændingerne mellem Saddam Husseins Irak og FN er ikke af ny dato. Her følger en tidsliste over de væsentligste. 1991: 28. februar: USA og dets militære allierede indstiller skydningen. 7. april: USA, Storbritannien og Frankrig indfører en zone nord for den 36. breddegrad, som Irak ikke må overflyve. 11. april: FN erklærer formel våbenstilstand i Golfkrigen. 9. juni: UNSCOM begynder at inspicere kemiske våben. 1992: 27. august: Yderligere en zone, som ikke må overflyves, indføres af de tre allierede syd for den 32. breddegrad. 1995: 1. juli: Irak indrømmer for første gang, at det har biologiske våben. 1996: 3.-4. september: USA affyrer to bølger af missiler mod irakiske mål. Saddam Hussein beordrer alle ubudne gæster i Irak skudt ned i den flyfri zone. USA tager fat på militær opbygning. 13. september: Irak afbryder angreb på allierede fly. 9.-10. december: FN godkender 'olie-for-mad'-programmet. Irakisk olie sælges dermed atter på verdensmarkedet for første gang siden 1990. 1997: Irak afviser amerikanere blandt våbeninspektørerne. 13. november: Irak udviser våbeninspektører. De får lov at vende tilbage en uge senere efter en hjælpende hånd fra det russiske diplomati. Inspektionerne genoptages. 1998: 9. august: UNSCOM aflyser nye inspektioner, efter at Bagdad har besluttet at droppe samarbejdet med FN. 14.-15. november: Den amerikanske præsident Clinton standser to planlagte luftangreb på Irak, efter at landet har tilbudt atter at tillade inspektionerne. 16. december: FN-inspektørerne forlader Bagdad. 17. december: USA og Storbritannien angriber Irak fra luften. Målene er Iraks atomare, kemiske og biologiske våbenprogrammer. 1999: 3. februar: FN opfordrer sit britiske og amerikanske personale til at forlade Irak. 17. august: Irak rapporterer at de amerikanske og britiske angreb uden for flyforbudszonerne har kostet civile liv. 2000: 26. marts: Saddam Hussein møder FN's nødhjælpskoordinator Hans von Sponeck. Det er den første FN-medarbejder, Saddam har mødt siden Golfkrigen. 2001: 3. april: Ifølge Irak har FN-sanktionerne kostet 1.471.425 irakere livet siden august 1990. 2002: 30. januar: USA's præsident Bush udnævner Irak til sammen med Iran og Nordkorea at udgøre en 'ondskabens akse', fordi de udvikler masseødelæggelsesvåben. Alle tre afviser. 16. juni: Præsident Bush tillader CIA operationer med det formål at vælte Saddam Hussein. 5. juli: Det lykkes ikke Irak og FN og blive enige om vilkårene for FN-inspektørernes tilbagevenden efter en tredje runde møder på højt niveau. 5. august: Det Hvide Hus afviser en invitation fra Irak om at give fri adgang til ethvert sted, hvor der er mistanke, om at udvikling af masseødelæggelsesvåben finder sted. 19. august: Iraks parlament indstiller enstemmigt Saddam Hussein til endnu syv år som Iraks præsident. 9. september: Ifølge en rapport vil Irak nu være i stand til at bygge en atombombe i løbet af få måneder, hvis det kan få fat i det nødvendige materiale fra udlandet. 12. september: Præsident Bush tilskynder FN til at tvinge Irak til at lade sig afvæbne, og siger, at handling vil være uundgåeligt, hvis Bagdad ikke accepterer. 14. september: Iraks vicepremierminister Tariq Aziz siger, at våbeninspektørerne kan få lov at vende tilbage men stiller krav om, at USA ikke angriber, og at FN ophæver sanktionerne. 16. september: FN's generalsekretær Kofi Annan siger, at han har modtaget et brev fra de irakiske myndigheder, der går ud på at lade inspektørerne vende tilbage uden betingelser. 17. september: Det irakiske tilbud splitter FN's Sikkerhedsråd. Blandt de fem faste medlemmer af rådet mener Rusland, Kina og Frankrig nu ikke længere, at en ny Irak-resolution er nødvendig, mens USA og Storbritannien er skeptiske overfor det irakiske tilbud og stadig ønsker en sådan. 18. september: Den amerikanske præsident søger indenrigspolitisk støtte blandt fire ledende medlemmer i Senatet til en resolution, der skal give grønt lys for et angreb på Irak. Den ventes vedtaget til oktober, inden Kongressen holder pause før det amerikanske midtvejsvalg 5. november. Kilde: Reuters og Politiken.dk
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























