Iraks vicepremierminister, Tariq Aziz, afviste fredag USA's krav om at tillade FN's våbeninspektører at vende tilbage til landet og få betingelsesløs adgang til alle irakiske områder. Dermed synes en krig rykket et skridt nærmere. For Bushs krav i sin tale - i FN torsdag - var klokkeklare: Irak skal efterleve samtlige FN-resolutioner. I praksis betyder det først og fremmest den meget omtalte resolution fra 1991, der kræver, at FN's våbeninspektører frit kan undersøge, om landet producerer masseødelæggelsesvåben. Bush bad fredag FN om at give Iraks leder, Saddam Hussein, en deadline på »dage eller uger, ikke måneder eller år« til at efterleve kravet. Han har også understreget, at hvis FN ikke vil gribe ind, så gør USA det selv. »Vi accepterer ikke præsident Bushs betingelser«, sagde Tariq Aziz i går i et interview på den Dubai-baserede satellitkanal MBC. »Det løser ikke problemet, at våbeninspektørerne vender tilbage. Vi har haft dårlige erfaringer med dem.« Mulige løgne Aziz mener bl.a., at våbeninspektørerne kan finde på at lyve om deres fund for at kunne blive længere i Irak, så de kan tjene flere penge. Det Hvide Hus var hurtigt ude med en erklæring om, at Aziz' udtalelser viste, at Irak har »noget at skjule«. Den hastige tilspidsning af konflikten har betydet en stribe forhandlinger på højt diplomatisk niveau. Mange lande har sat sig imod et amerikansk angreb på Irak. Men i korridorerne foregår der adskillige storpolitiske studehandler. Lande som Frankrig, Rusland, Kina og Tyrkiet synes ifølge analytikere at være til at overtale til at acceptere en USA-aktion, hvis de bliver smurt lidt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























