Schröder langer ud efter USA's høge

Gennem USA's vigtigste dagblad forklarer Tysklands kansler amerikanerne, hvorfor han ikke vil sende sine landsmænd i krig i Irak. Der er især hårde hip til vicepræsident Cheney. USA's ambassadør i Berlin: »Tyskland står isoleret i EU«. Midt under valgkampen, hvor hvert minut er kostbart, har kansler Gerhard Schröder taget sig tid til at forklare den amerikanske offentlighed, hvorfor han ikke vil stille tyske tropper til rådighed for en krig mod Irak. Det sker i et interview med New York Times, hvor den tyske leder især langer ud efter USA's vicepræsident Richard Cheney, en af de førende høge i Det hvide Hus. Da Cheney holdt sin seneste, dramatiske tale om faren fra Irak, kom det bag på Schröder. Først dagen efter, da talen blev gengivet af aviser, blev lederen af Europas største stat bekendt med talens indhold. »Det er ingen måde at behandle andre på«, konstaterer kansleren. Der omhyggeligt undgår at kritisere præsident George W. Bush direkte. Direkte indgreb i debat New York Times er pligtlæsning for alle i USA's elite. Med sine åbenhjertige ord griber den tyske kansler direkte ind i den amerikanske debat, hen over hovedet på alle diplomatiske kanaler. Schröder forklarer amerikanerne, at han ikke kan se, hvordan Irak skulle udgøre en større militær trussel end før. Hvad han hidtil har hørt om »beviser« forekommer ham at være »højst tvivlsomme«. Kansleren understreger det fundamentale venskab mellem Tyskland og USA. Men, tilføjer han, venskab består ikke i, at den ene part »underordner« sig den anden. Rådslagninger skal der til, og de skal ikke blot dreje sig om hvornår og hvordan en militær operation mod Irak skal gennemføres. Først og fremmest må man da drøfte, hvorvidt den er nødvendig. Og under ingen omstændigheder kan rådslagninger være ensbetydende med, at USA's allierede bliver ringet op med få timers varsel for at få dén besked: »Nu rykker vi ind!«. Undren Og hvad har man i det hele taget forestillet sig at stille op med Irak, efter en eventuel krig, undrer kansleren sig. Så vidt han kan se, er der ingen klare ideer om, hvad en krig vil kunne medføre for hele Mellemøsten. Undervejs i interviewet forklarer New York Times sine læsere, at højtstående personer i USA's regering er vrede over Schröders optræden. Især fordi han baserer sine udtalelser på en formodning om, hvad der vil komme ud af en amerikansk debat, som endnu ikke er afsluttet. I Washington havde man fundet det mere rimeligt, om kansleren havde givet amerikanerne tvivlens fordel, hedder det. Kritisk ambassadør USA's ambassadør i Berlin spiller en usædvanlig aktiv rolle, idet han flere gange har kritiseret sit værtslands regering gennem udtalelser til tyske dagblade. Det stille diplomati er ikke hans sag. Forleden, da Gerhard Schröder på en pressekonference i Berlin klart tog afstand fra en krig i Irak, var ambassadør Daniel Coats igen på færde. Via det tyske nyhedsbureau dpa erklærede han, at Schröder har udløst »en vis tvivl« om, hvor tæt forholdet egentlig er mellem USA og Tyskland. Ambassadør Coats, der som republikansk senator havde gjort sig forhåbninger om at blive vicepræsident i stedet for Richard Cheney, sætter trumf på ved at hævde, at Tyskland i denne sag står »isoleret«, endda inden for EU. Trusselsanalyse Schröders replik lyder, at Tyskland absolut ikke står alene i EU. Det så man senest på udenrigsministrenes møde i Helsingør. Men på sin pressekonference forleden indrømmede kansleren dog, at ikke var enig med den britiske premierminister Tony Blairs »trusselsanalyse«. Forleden holdt også Blair en pressekonference, hvor han søgte at gøre det klart for de britiske medier, hvor farlig udviklingen i Irak er. Blairs synspunkter har indtil nu ikke fået større opmærksomhed i de tyske medier. Flertal bag Schröder Meningsmålinger viser, at et klart flertal af tyskerne står bag Gerhard Schröder i spørgsmålet om en krig i Irak. Schröders udfordrer ved valget 22. september, den konservative Edmund Stoiber, har været mere tøvende med at lægge sig fast. Det centrale i hans udtalelser er dog, at han afviser enhver krig, der ikke er autoriseret af FN's sikkerhedsråd. Og at Tyskland ikke må gå alene, der skal være fodslag i EU. New York Times, og andre amerikanske medier, minder om, at Schröders skarpe formuleringer skal ses på baggrund af, at han er ude i en hård valgkamp, og at han med sit nej til krig scorer ekstra stemmer. Süddeutsche Zeitung, en af Tysklands ansete aviser, har samme syn på sagen. I et noget sarkastisk tonefald konstaterer man, at Schröder vil komme på hårdt arbejde, hvis han genvælges. I valgkampens hede er sagt drøje ord, efter en valgsejr bliver han som kansler nødt til at dæmpe tonen og reparere på forholdet til allierede i både Europa og i USA.