Tysk politi melder om anholdelser af tre terrormistænkte

Lyt til artiklen

Tysk politi anholdt fredag en 24-årig tyrkisk mand, som var i besiddelse af 130 kilo sprængstof og eksplosive kemikalier, rørbomber og et billede af den terrormistænkte Osama bin Laden. Planlagde terrorangreb Også mandens 23-årige amerikanske kæreste, der har udtrykt had mod jøder, blev anholdt. Parret blev arresteret i den tyske by Heidelberg, som udover at tiltrække mange amerikanske turister og studerende, også er hjemsted for den amerikanske hærs europæiske hovedkontor. Ifølge tysk politi planlagde manden et terrorangreb den 11. september. Tysk statsborger anholdt i USA Politiet i Tyskland meddelte også fredag, at en afghansk født tysk statsborger var blevet anholdt i New York i slutningen af august. Den 39-årige mand har adresse i Hamburg, hvor også hovedmanden bag angrebene på World Trade Center i New York og Pentagon i Washington, Mohammed Atta, og to andre medvirkende boede i en årrække. Ifølge amerikanske embedsmænd er der beviser på, at manden planlagde terrorangreb, og der er nu iværksat en kriminalsag mod den 39-årige for at være medlem af en terrororganisation. 'Adskillige nye henvendelser' Den tyske indenrigsminister, Otto Schily, sagde forleden, at de tyske myndigheder har fået adskillige henvendelser om mulige nye attentater, men at der ikke har været konkrete beviser på, at der skulle være en plan om et angreb på årsdagen den 11. september for terrorangrebene i USA.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her