Sult ved topmødets dør

Når skolerne i Zimbabwes Lupane-distrikt i morgen åbner efter ferien, vil rumlen fra elevernes tomme maver konkurrere med lærernes forsøg på at forberede dem til en bedre fremtid. Man skal kun 700 kilometer nord for FN's topmøde om bæredygtig udvikling i Johannesburg for at se klimaet smadre visioner om fremskridt. Og for indbyggerne i Lupane er det særlig djævelske i et årtis værste tørke, at deres politiske ledere gør deres lidelser værre. Siden Zimbabwes uafhængighed for 22 år siden har Lupane stemt mod præsident Robert Mugabe, og det straffes nu. »Folk her opfattes som rebelske. Og regeringen synes mere optaget af sørge for mad til de områder, hvor den har opbakning«, siger Jackson Ndlovu, regional formand for Christian Care, der samarbejder med Folkekirkens Nødhjælp. Jackson Ndlovu har forsøgt at købe majs til Lupane og andre distrikter mod syd, der ikke får nødhjælp. Christian Care har kontakt til en landmand i regeringens højborg med majs til overs. Men han tør ikke sælge det. » Han er bange for at miste sin licens til at dyrke majs. Og regeringen vil beholde majsen deroppe til sine vælgere«, siger Jackson. Folkekirkens Nødhjælp forsøger nu at rejse penge til de områder, hvor regeringen ikke leverer majs. Men det kræver dispensation fra forbuddet mod privat import. Trods sulten har det statslige Grain Marketing Board stadig monopol, og vejspærringer sikrer, at majs ikke transporteres illegalt rundt. En talsmand for landets fagbevægelse siger, at kontrollen hænger sammen med mads værdi som politisk våben: »Folk vil have mad. Og hvis du giver dem mad, stemmer de på dig. Længere er historien ikke«, siger Gideon Shoko.