Ledere slås om kvinder

Mod topmødets absolutte slutning udgør menneskerettigheder den sidste knast. En række lande frygter, at aftalen om sundhed kan tolkes som accept af kvindeomskæring. Men Iran, USA, Vatikanet og Sudan er imod ændringer. Nu var de ellers lige blevet enige, og præsidenter og ministre var begyndt at konkludere på resultaterne. Så fandt aktivister og canadierne natten til mandag pludselig ud af, at de havde været for ivrige med at sige ja til handlingsplanen. Blandt andre Canada, EU og Norge fortrød, da de blev klar over konsekvenserne af en enkelt sætning i afsnittet om kvinders sundhed. Derfor sendte canadierne knap 200 landes udmattede forhandlere ud i endnu en dags møde. De frygter, at aftalen om sundhed i yderste konsekvens kan blåstemple omskæring af kvinder. »Vi prøver at forhindre et tilbageskridt i forhold til menneskerettighederne«, siger en højtstående canadisk embedsmand til Reuters. Kvindelig omskæring Problemet er, at aftalen om sundhed giver landene ret til at kæde sundhedsydelser sammen med religiøse værdier. Flere vestlige lande ønsker, at religion skal veje lige så tungt som almindelige menneskerettigheder, men i skyndingen er menneskerettighederne slet ikke blevet føjet til teksten. Det betyder blandt andet, at et land kan diskriminere kvinder med Koranen i hånden og derved for eksempel stadig tillade omskæring af kvinder, som det sker i 28 afrikanske lande. »Hvis menneskerettighederne ikke er med i Johannesburg-erklæringen, er det en meget dårlig dag for kvinderne«, siger FN's afgående menneskerettighedskommissær, Mary Robinson. Canada og EU's modstandere er en uortodoks alliance mellem USA, Vatikanstaten og udviklingslande som Iran og Sudan. Menneskerettigheder før religion De islamiske lande nægter at skrive menneskerettighederne ind, mens USA frygter, at en genforhandling af spørgsmålet om menneskerettigheder vil føre en lavine af orhandlinger på sundhedsområdet med sig og ændre på striben af møjsommeligt indgåede kompromiser. »Sproget i aftalen er tiltrådt at os alle sammen«, siger den amerikanske topforhandler John Turner til Reuters. Han understreger, at USA ikke er imod at koble menneskerettigheder og sundhedsvæsen, men er imod tilføjelser i teksten. Fogh: Taleban-paragraf utilfredsstillende Den danske statsminister og EU-formand, Anders Fogh Rasmussen (V) mener, at det er helt utilfredsstillende, hvis ikke menneskerettigheder kommer før religiøse hensyn. »Hvis denne såkaldte Taleban-paragraf kommer igennem, er det ikke tilfredsstillende. EU lægger vægt på fri og lige adgang til sundhedsydelser, og det skal ikke sættes ud af kraft af religiøse årsager«, siger han. Hvis ikke blandt andet USA og Sudan accepterer at skrive menneskerettighederne ind, vil Canada og EU kræve en afstemning om sundhedsaftalen for at tvinge modstanderne til at stå frem. På den måde kan EU og Canada tydeligt markere, hvilke lande der sætter religion højere end menneskerettigheder og måske svække aftalen - også selv om de taber afstemningen.