Kritik af EU's tavshed over for Israel

EU forsømmer at forsvare de menneskerettigheder, unionen ellers omhyggeligt skriver ind i de aftaler om økonomisk og kulturelt samarbejde, EU laver med en række lande omkring Middelhavet. Det mener menneskerettighedsnetværket Euromed, der anbefaler, at EU suspenderer sin bilaterale frihandelsaftale med Israel. Specielt over for Israel er tiden moden til handling på grund af behandlingen af civilbefolkningen i de besatte områder, eksempelvis kollektive afstraffelser og henrettelser uden om rettergang. Overtræder humanitær lov »Israel overtræder i øjeblikket international humanitær lov. Det har nået et niveau, hvor man må spørge sig selv om, hvad den menneskerettighedsklausul, EU har i aftalen med Israel, egentligt skal bruges til. Vi er nået til en grænse, hvor man må handle for at klausulen ikke bare er en tom sætning«, siger Marc Schade Poulsen, sekretariatschef for Euromed, et kontaktforum for mere end 50 ngo'er i middelhavslandene - heriblandt fire israelske og to palæstinensiske. Centeret har til formål at fremme menneskerettighederne i området og støtte udviklingen af demokratiske institutioner Siden 1995 har EU lavet bilaterale aftaler med 12 lande omkring Middelhavet. Aftalerne kobler økonomisk samarbejde og respekt for menneskerettigheder sammen. I EU-jargon kaldes aftalerne samlet for Barcelonaprocessen. Men den proces er ved at miste sin mening, mener Marc Schade Poulsen. Årlige evalueringer »Vores arabiske medlemmer har enormt svært ved at argumentere for at Barcelonaprocessen er et godt projekt, og at EU er et menneskeretligt fremskridtsområde, når man gør så lidt over for Israel«. Han opfordrer EU til at lave årlige evalueringer af, hvordan det går med menneskerettighederne i de lande, unionen samarbejder med. »Hvis man ikke har officielle evalueringer, har man heller ikke en legal baggrund for at kritisere et land eller vurdere om det overholder sine forpligtelser over for EU«, siger Marc Schade Poulsen. Og værktøjerne er ikke fremmede for EU. De bliver bare ikke brugt på middelhavslandene. »EU har meget præcise instrumenter og retningslinier på menneskerettighedsområdet, som man bruger overfor de lande, som står over for optagelse til EU. Der er årlige rapporter om, hvad landene skal gøre for at nå op på niveau med EU. De samme retningslinjer kunne man have over for middelhavslandene«, siger Marc Schade Poulsen. Indbyrdes uenighed Peter Seeberg fra Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet finder det ikke overraskende, at EU ikke skrider til handling i forhold til Israel. Det er en logisk konsekvens af, at EU aldrig har udviklet en fælles og sammenhængende udenrigspolitik i Mellemøsten, mener han. »Så længe at EU-landene ikke er enige indbyrdes, så er man handlingslammet - også i menneskerettighedsspørgsmål. Frankrig og Storbritanien trækker i hver sin retning, og derfor kan EU ikke optræde stærkt og matche den økonomiske indflydelse, man har i området«, siger Peter Seeberg.