Partnerskaber skal redde verden

Når nu alverdens lande ikke kan blive enige om at redde verden, må det være op til græsrødder, fremsynede virksomheder og regionale alliancer mellem grupper af lande. Det er en af hovedkonklusionerne fra både Danmark, EU og internationale græsrodsorganisationer på FN-topmødet i Johannesburg, der slutter onsdag. De 20 danske miljø- og udviklingsorganisationer i 92-gruppen har ellers været skeptiske over for de såkaldte partnerskaber. Men nød lærer nøgen græsrod at spinde. »Når USA er så dominerende og vil så lidt, må partnerskaber, blandt andet med virksomheder, drive udviklingen frem. Selvfølgelig under forudsætning af, at de har reelt indhold og ikke bare er reklametricks«, siger Lars Georg Jensen, programkoordinator i 92-gruppen og WWF Verdensnaturfonden. Lars Georg Jensen peger på, at mange multinationale koncerner ser hensynet til bæredygtig udvikling som en mulighed og ikke en begrænsning. »I modsætning til regeringsledere som for eksempel den danske statsminister har fremsynede virksomheder som Novo forstået, at bæredygtig udvikling er integration af økonomisk vækst, miljø og sociale hensyn«, siger han. Regionale aftaler Novo har blandt andet oprettet en milliardfond til sukkersyge i udviklingslande og er med i Nordic Partnership, en alliance af 17 store koncerner, der har lovet konkrete resultater inden for bæredygtig udvikling. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) er enig med græsrødderne i vurderingen af partnerskabernes betydning for fremtiden. »Det vil for eksempel i nogle tilfælde være naturligt med regionale aftaler om enkelte emner som overbygning på globale aftaler som FN-topmødet her«, siger Anders Fogh Rasmussen. Et af de første eksempler er på vej. EU's miljøkommissær, Margot Wallström, er så frustreret over, at USA og de olieproducerende lande blokerede for konkrete mål og tidsfrister på vedvarende energi, at hun har taget initiativ til 'De velvilliges koalition' - en idé, som medlemslandene støtter. Norge, Brasilien, Mexico og enkelte afrikanske lande har allerede sagt ja. »Så kan vi demonstrere lederskab ved at tage ansvar og gå længere end de øvrige FN-lande«, siger Wallström. EU lancerede i går på topmødet også partnerskabet 'Water for Life' om vand og sanitet, som blev rost af en bred kreds. Unionen giver i forvejen mere end 10 milliarder kroner i årlig bistand til vand og sanitet, og en stor del af EU's bebudede forhøjelse af ulandsbistanden de kommende år vil gå til samme formål. »Vi er klar til at give flere penge«, fastslår EU-kommissionens formand, Romano Prodi, der ligesom den danske statsminister, Anders Fogh Rasmussen, mener, at vand og sanitet er nøglen til bæredygtig udvikling. Begge opfordrer virksomheder til at melde sig - som WHO's generalsekretær, Gro Harlem Brundtland, og en række andre FN-chefer og statsledere også har gjort det på topmødet. Ros til initiativer Erhvervslivet er i det hele taget kommet ind i varmen og bliver ikke længere set som en forhindring, men en forudsætning for bæredygtig udvikling. Virksomheder er blevet rost for de etiske initiativer, der også er begyndt at brede sig i udviklingslandene. I værtslandet, Sydafrika, har BMW, Mercedes og landets største arbejdsgiver, Anglo American-koncernen, for eksempel bebudet, at man vil uddele medicin til hiv-positive. Koncernen driver blandt andet miner, hvor arbejderne har en af de største smitteprocenter i verden overhovedet. Direktør Peter Piot fra UNAIDS, der koordinerer en række FN-organisationers indsats mod hiv/aids, mener, at det er et »meget vigtigt gennembrud«. »For få år siden ville det have været utænkeligt, at aids blev diskuteret i bestyrelseslokalerne. Forklaringen er, at det rammer deres indtjening«, siger Peter Piot. Virksomhedernes politisk korrekte initiativer udspringer naturligvis også af hensyn til image og salg. Og Danmark, EU og græsrødderne kom ikke igennem med kravet om internationale retningslinjer, der skulle forhindre kyniske koncerner i at grønvaske småalliancer uden reelt indhold. Men virksomhedernes samfundsansvar er skrevet ind i den politiske sluterklæring, og det har sammen med møder med erhvervsorganisationer gjort 92-gruppen og andre græsrødder lidt mere fortrøstningsfulde. Deres opfattelse er, at virksomheders engagement samlet er en fordel - så længe medier og forbrugere er opmærksomme på, at der kan være tale om reklametricks.