Pessimisme på topmøde

På topmødets første dag var der ikke store forventninger til mødets resultat. Den danske delegation er dog optimistisk. Så er de i gang, de tusinder af politikere, embedsmænd og græsrødder fra knap et par hundrede lande. Mandag indtog de officielt kongrescentret i den velfriserede Johannesburgbydel Sandton for at finde ud af, hvordan milliarder af mennesker hives ud af fattigdom. Dyster præsident Godt beskyttet af barrikader, horder af politifolk og skarpskytter på tagene åbnede Sydafrikas præsident, Thabo Mbeki, FN-mødet om en bæredygtig udvikling med en kraftig opfordring til at gøre en ende på »den globale apartheid«. Mbeki konstaterede dystert, at verden ikke har demonstreret vilje til at føre alle de smukke tanker ud i livet, der blev tænkt på verdenstopmødet i Rio de Janeiro for ti år siden. »Det er, som om vi er fast besluttet på at vende tilbage til den mest primitive form for adfærd i dyreverdenen«, sagde Thabo Mbeki. Positiv dansk delegation Det var vanskeligt at opdrive mere optimistiske toner i mødecentrets kulørte mylder. Medmindre man valgte at lytte til den danske delegation, som mandag blev suppleret med miljøminister Hans Christian Schmidt, der som en af få ministre allerede er landet i Johannesburg. De tunge drenge - over 100 stats- og regeringschefer - ankommer først i den kommende weekend, hvor forhandlingerne i det store og hele skal være faldet på plads. Miljøminister Schmidt oplyste mandag aften, at det var dejligt at være på topmødet. »Her er lige den stemning, jeg havde regnet med. Der er en vilje til at nå et resultat«, sagde han. Danmark underskriver miljø-aftale Schmidt havde dog også en konkret nyhed med i mappen, nemlig oplysningen om, at Danmark i dag ratificerer den såkaldte Cartagenaprotokol om biosikkerhed. Det samme gør Østrig og EU-kommissionen. Denne globale miljøaftale om genteknologi fastslår blandt andet, at genmanipulerede organismer ikke må eksporteres til lande, som ikke har fået alle relevante oplysninger og givet tilladelse til importen. Når det gælder de centrale forhandlinger om mere bistand til ulandene, øget adgang for de fattige lande til de rige markeder i USA og Europa og forpligtende datoer på, hvornår målene skal være nået, var der ikke meget at sige. Eller som chefen for Udenrigsministeriets sydgruppe, Carsten Staur, formulerede det: »Det fundamentale spørgsmål er: Hvad sker der. Det er lettere spurgt, end det er besvaret«. Hvilket han så heller ikke gjorde. Danmark som mægler Som fungerende formand for EU er det da heller ikke Staur og de andre danskeres opgave at buse ud med alle hemmelighederne så tidligt i forløbet. På den måde ville Danmark aldrig klare brobyggeriet mellem ulandene og USA, der fortsat ikke viser nogen registrerbar vilje til at indgå bindende globale aftaler. Carsten Staur nøjedes derfor med at konstatere, at der er nedsat mange arbejdsgrupper til at løsne knuderne. Dagen inden havde Staur ellers rost et fælles amerikansk-europæisk papir, som angiveligt skulle bane vejen for ulandenes handel med de eftertragtede vestlige lande. Nu var han mere forsigtig. Papir vækker foragelse Måske fordi papiret mange steder har vakt forargelse og er stemplet som ligegyldigt, så længe EU og USA ikke vil skære i støtten til deres egne landmænd. Det er en afgørende forudsætning for, at ulandene kan få afsat deres landbrugsprodukter i den rige del af verden. »Det er et soleklart tilbageskridt«, sagde SF's miljøordfører, Jørn Jespersen, mens topmødets vært, præsident Mbeki, mindede om, hvad det hele, dybest set, handler om: »Øer af rigdom omgivet af et hav af fattigdom er ikke bæredygtigt«.