Den amerikanske regering lægger op til et nyt slag om, hvilke beføjelser myndighederne skal have i kampen mod terrorismen på hjemmebane. Det Hvide Hus er utilfreds med, at den forbundsdomstol, som kontrollerer statens overvågning af borgerne, ikke vil give forbundspolitiet FBI nye beføjelser. Justitsministeriet har kæret kendelsen. Hemmelige kendelser Foreign Intelligence Surveillance Court kaldes ofte for den hemmelige domstol, fordi den ikke har offentliggjort sine kendelser i snart to årtier. Forbundsdomstolens opgave er at tage stilling til, i hvilket omfang og hvordan staten må overvåge folk. Den konservative justitsminister John Ashcroft har med præsident George W. Bushs velsignelse siden terrorangrebet på USA 11. september forsøgt at stramme myndighedernes muligheder for at aflytte og udspionere folk og bryde ind i deres computere for at forbygge terror og andre forbrydelser. Spionage Sidste år vedtog Kongressen og Bush underskrev Patriot- loven, som gjorde det langt nemmere at få en dommerkendelse til at udspionere amerikanere og udlændinge i Amerika. I marts gjorde Ashcroft det i et memorandum til FBI-direktør Robert Mueller endnu nemmere for efterforskere i spionage- og terrorsager at dele informationer, som FBI's kriminelle efterforskere havde fundet frem til ved ransagninger og aflytninger. Foreign Intelligence Surveillance Court-domstolen konkluderer imidlertid, at John Ashcrofts nye regler kan misbruges og i mange tilfælde er en overtrædelse af privatlivets fred, som amerikanske domstole sætter meget højt. Ukorrekt materiale Domstolens afgørelse går helt tilbage til 17. maj, men er først sluppet ud nu. Domstolen dokumenterer også i afgørelsen, at FBI i flere end 75 tilfælde har fremlagt ukorrekt materiale til dommere, når man søgte om at få en dommerkendelse. En af ansøgningerne var sågar underskrevet af daværende FBI-direktør Louis Freeh. Ifølge nyhedsbureauet Associated Press blev overtrædelserne begået, mens Bill Clinton var præsident. Regeringen mener, at domstolen er alt for tilbageholdende, når det gælder om at give FBI mulighed for at overvåge og aflytte folk. Det får FBI til at være mere forsigtig og er muligvis skyld i, at FBI ikke gik hårdere til Zacarias Moussaoui, som er den eneste person, der er anklaget i forbindelse med 11. september. Den 20. flykaprer Moussaoui anses for at være den 20. flykaprer. Han blev arresteret i august 2001, og FBI har erkendt, at man måske kunne være kommet tættere på flykaprerne fra 11. september, hvis man var gået mere aggressivt til værks over for Moussaoui. FBI var imidlertid tilbageholdende med at ansøge domstolen om tilladelse til overvågninger, fordi man året forinden var blevet irettesat, da man ønskede at overvåge den militante, palæstinensiske gruppe Hamas.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han har placeret sig som den vel nok kvikkeste borgerlige tænker
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























