USA truer med at blokere for NATO's udvidelse

USA truer med at blokere for de central- og østeuropæiske lande, der ønsker optagelse i NATO, ved det kommende topmøde i Prag i november, hvis de ikke indgår en aftale med USA om ikke at udlevere amerikanske statsborgere til den nyoprettede Internationale Straffedomstol, ICC. Det erklærede den amerikanske regerings ansvarlige for bekæmpelse af krigsforbrydelser, ambassadør Pierre-Richard Prosper, i går på et pressemøde med danske journalister via et tv-link til Washington. »Hvis de (ansøgerlandene, red.) ikke indgår aftalen, så bliver det et spørgsmål, der vil blive taget op i NATO-sammenhæng. Sådan er situationen. Vi kan ikke undgå at tage det op. Det er noget, der bekymrer USA«, sagde Prosper. Rumænien har skrevet under Rumænien og Israel er indtil videre de to eneste lande, der har skrevet under på aftalen, mens en række ansøgerlande, Bulgarien, de tre baltiske lande, Jugoslavien, Kroatien og Slovenien agter at følge EU's holdning. Norge og Canada har åbent erklæret, at de ikke vil skrive under, da de mener, at det vil undergrave bestræbelserne på at skabe en international retsorden. USA har opfordret en lang række lande, både i EU, blandt ansøgerlandene til EU og NATO, og i resten af verden om at indgå en aftale med USA efter ICC-traktatens paragraf 98 stk. 2, hvorefter et land kan undlade at overgive en statsborger til ICC, hvis det strider mod tidligere indgåede bilaterale aftaler. Det, USA søger, er ikke at få immunitet over for retsforfølgelse, men at blive helt afkoblet den traktat, der styrer ICC. Fornyet overvejelse Han sagde videre, at hvis EU, der i øjeblikket arbejder på et fælles svar til den amerikanske henvendelse om at undtage amerikanske borgere fra ICC's jurisdiktion, ender med at siger nej til det amerikanske krav, »så vil det skabe et problem for vort militære engagement med at arbejde som fredsskabere sammen« med europæerne både i Europa, på Balkan, og andre steder, fastslog Prosper. »Hvis EU siger nej i fællesskab, så eksisterer status quo ikke mere. Så vil vort samarbejde på disse fronter bliver genstand for fornyet overvejelse«, sagde han. Han skyndte sig at tilføje, at formålet med at få så mange lande som muligt til at indgå aftalen med USA er at undgå, at en ny amerikansk lov til beskyttelse af amerikansk militært personel kommer til at træde i kraft. Alle midler Loven, der kaldes American Servicemembers Protection Act begrænser muligheden for, at amerikanske styrker kan deltage i fredsmissioner i lande, der ikke har skrevet under. Loven bemyndiger også præsidenten til at bruge »alle nødvendige og behørige midler« til at befri alle amerikanere, der er tilbageholdt af ICC. Prosper gjorde klart, hvad den amerikanske modstand mod ICC er. Det er en domstol, der er nedsat ved en traktat, som USA med reservation skrev under på for fire år siden, men som præsident George W. Bush har undsagt, og som ikke er ratificeret af Kongressen. »Der er ingen debat om domstolens rammer eller rækkevidde, som der har været med krigsforbryderdomstolene for det tidligere Jugoslavien og for Rwanda. Det giver for megen magt til en enkelt person, anklageren, til en partisk holdning mod USA eller et hvilket som helst andet land. FN's Sikkerhedsråd kan ikke gribe ind i ICC's arbejde. Vi i USA er sårbare, fordi vi har tropper i over 100 lande og kan blive ofre for en politisk proces mod os«, sagde han. Ny overvejelse Han lod dog en kattelem stå på klem. ICC-traktaten skal tages op til fornyet diskussion om syv år. Til den tid, sagde han, vil man have erfaret, hvilken værdi domstolen har haft, og hvilke problemer dens arbejde eventuelt har medført for det internationale samarbejde. »Vi vil ikke lægge ICC hindringer i vejen. Vi vil bare ikke være med, sådan som traktaten er udformet«, sluttede Prosper. Det var tydeligt, at hans udtalelser blev givet til netop danske medier, fordi vi indtager formandskabet i EU i dette halvår.