Beskidt valgkamp om serbisk præsidentpost

Mudderet flyver allerede tungt gennem luften op til valget 29. september i Serbien om, hvem der skal være republikkens næste præsident. Det er et opgør mellem reformister og traditionalister, men med alle de uafklarede konflikter på Balkan lurende lige under overfladen. Præsidenten er sigtet Posten som serbisk præsident har de sidste fem år været besat med en af Slobodan Milosevic' trofaste støtter, Milan Milutinovic, der er sigtet for krigsforbrydelser af domstolen i Haag. Han har fået lov at blive siddende, dels fordi han er en ret anonym og politisk ufarlig person, dels fordi man ikke har haft politiske kræfter til at kæmpe om posten før nu. Posten er blevet vigtigere, fordi den føderale præsidentpost, som indehaves af Vojislav Kostunica, er ved at blive en formel toppost uden de store magtbeføjelser. Det er sket efter den jugoslaviske føderation, der består af Serbien og Montenegro, i realiteten ikke fungerer. Indtil videre er kandidaterne ved at stille op til kapløbet mod posten. Den første, der meldte sig på banen var den højreradikale Vojislav Seselj. Han kæmper indædt for sine nationalistiske ideer og langer ud mod alt og alle, der kommer inden for hans synsfelt. Personopgør Men først og sidst bliver valget en kamp mellem Kostunica og den serbiske ministerpræsident, Zoran Djindjic. De var begge med i DOS-alliancen, en stor gruppe af partier, der kun havde et fælles grundlag tilbage i 2000, nemlig at vælte Milosevic. Det lykkedes, men siden er DOS gået mere og mere i opløsning. Kostunica tæller stadig på knapper, om han vil opstille. Beslutningen skal først formelt træffes 14 dage før valget ifølge valgloven, men han kan næppe undslå sig, da en stor del af specielt de ældre vælgere kræver det. Reformfløjen, som Djindjic leder, har allerede opstillet sin kandidat, nemlig den hidtidige jugoslaviske viceministerpræsident Miroljub Labus. Labus er økonom og en ivrig fortaler for privatisering af den store offentligt ejede sektor, så der kan komme gang i den fastfrosne økonomi. Den sidste på banen, indtil videre, er serbisk politiks enfant terrible, Vuk Draskovic, der har holdt sig uden for aktiv politik de sidste to år, men som nu mener, at der er plads til ham igen i en situation, hvor utilfredsheden blandt vælgerne er stor. Kostunica fører Meningsmålingerne siger indtil videre, at Kostunica står til at vinde knebent over Labus, men valgkampen er kun lige startet, og Labus har en klar førerposition, når det gælder de unge og bedre uddannede. Der er næppe tvivl om, at Labus også vil være den kandidat, som USA og EU vil foretrække frem for den legalistiske og stædige Kostunica. Meningsmålingerne er indtil videre højst usikre, da 27-35 procent siger, at de endnu ikke har taget stilling. Kostunica beskyldes allerede for sin »konservatisme, isolationisme og hyperlegalisme«. Han har også mistet en del troværdighed ved at holde hånden over mange topfolk fra Milosevicæraen. Til gengæld beskyldes Djindjic for at være en kold opportunist, der er i lommen på udlandet, specielt Tyskland. Optakten til valget har åbnet op for en hvepserede, som kan give store problemer. Må de godt 64.000 serbere, der er registreret som vælgere, men er hjemmehørende i Kosova, deltage i valget? Og må kosovaalbanerne? Det sidste er et akademisk spørgsmål, da ingen kunne drømme om at stemme. Men i de hidtidige valg til den serbiske præsidentpost har Milosevic manipuleret med Kosovas stemmer, så han fik flertal. Spørgsmålet om kosovaserbernes deltagelse er en politisk betændt byld, som chefen for FN's mission i Kosova, Michael Steiner, skal behandle. Siger han ja, accepterer han Kosovas tilknytning, ikke til Jugoslavien, men til Serbien. Siger han nej, løsriver han Kosova en smule mere. Begge afgørelser vil føre til politiske øretæver. Måske anden valgrunde I de kommende uger vil der nok dukke nye kandidater til præsidentposten op. Spørgsmålet for Djindjic er, om han kan fastholde Labus som den eneste kandidat på reformfløjen, eller om andre vil stille op og dermed splitte stemmerne. Hvis ikke én kandidat opnår over 50 pct. af stemmerne ved valget 29. september, skal de to, der får fleste stemmer, ud i en anden valgrunde 14 dage senere.