Den amerikanske præsident George W. Bushs storstilede plan om, at en million amerikanere skulle optræde som spioner og angive deres naboer og medborgere til myndighederne, hvis de optræder mistænkeligt, er nu udskudt efter heftig modstand. I disse dage skulle operation TIPS - Terrorism Information and Prevention System - være startet i 10 amerikanske byer. Mistænkelige ting skal rapporteres Postbude, elektrikere, telefonmontører, socialrådgivere, pakkebude og andre, som har adgang til folks private hjem, skulle holde øjne og øren åbne og rapportere til myndighederne, hvis de opdagede noget, som kunne skabe mistanke om terrorisme. Projektet er foreløbig udskudt til september, når Kongressen i Washington vender hjem fra sommerferie. Kritik fra flere sider Konservative kritiserer TIPS, fordi borgere skal udspionere medborgere, mens liberale mener, at systemet er en overtrædelse af privatlivets fred. Virksomheder som postvæsenet har meldt fra. De amerikanske medier har været forholdsvis tavse, men borgerretsgrupper har råbt vagt i gevær og sammenlignet TIPS med nazi-tidens blockwart-system. McCarthys genkomst Borgerretsadvokaten Norman Siegel har været en af de skarpeste kritikere af angiversystemet. Han sammenligner TIPS med heksejagten på formodede kommunister under McCarthy-perioden i 1950'erne. Strider mod Amerikas grundprincipper »Stikkersystemet strider imod alt, hvad Amerika står for, såsom frihed og forsamlingsfrihed. Hvem kunne have forestillet sig, at det ville finde sted i USA? Jeg mener ikke, at vi har behov for et borgerværn organiseret af regeringen, som skal overvåge os andre. Jeg tror, at amerikanerne er intelligente og sofistikerede nok til at tilkalde politiet, hvis de ser noget mistænkeligt«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup




























