USA og Irak kæmper om allierede

En indflydelsesrig tænketank kalder USA's tro støtte Saudi-Arabien en fjende, og ledende ministre i Washington omtaler ikke længere Israels besættelse af palæstinensiske områder som en besættelse. Irak undgår bevidst at provokere, sælger billig olie til naboerne og indynder sig hos gamle fjender som Iran og Kuwait. Verden afventer med spænding og angst en ny konfrontation mellem USA og Irak, mens de to lande på hver sin måde forbereder det endelige opgør. Klodsede amerikanere Amerikanerne støder venner og fjender fra sig, mens irakerne forsøger at skabe sympati og allierede. Selv om Amerika står for frihed og demokrati, så føler mange - selv blandt USA's nære allierede i Europa - at amerikanerne fører sig frem som en bølle og verdens selvudnævnte politimand, mens despoten Saddam Hussein står i spidsen for en lidende og sultende nation. Amerikanske skepsis I den seneste uges tid har USA ikke gjort det nemmere for sig selv. Siden terrorangrebet 11. september har mange amerikanere betragtet den traditionelle allierede Saudi-Arabien med større og større skepsis, fordi en del af flykaprerne var saudiarabiske. Det kulminerede i den forløbne uge, da den højreorienterede tænketank Rand Corp. på et møde med eksperter i forsvarsministeriet Pentagon udnævnte Saudi-Arabien som sponsor for terrorisme og USA's farligste fjende. Saudierne sagde fra Reaktionen faldt da også prompte. Saudierne har nu meddelt, at amerikanerne ikke må bruge baserne i Saudi-Arabien til bombetogter, men kun til patruljering over Irak, i en eventuel krig med Irak. Supermagtens ensidige stillingtagen i den israelsk-palæstinensiske konflikt til fordel for Israel skaber heller ikke just allierede i den arabiske og muslimske verden. 'Såkaldt besættelse' Støtten til Israel tog endnu en drejning i den forløbne uge. Forsvarsminister Donald Rumsfeld brød tilsyneladende med årelang amerikansk politik i Mellemøsten, da han gentagne gange refererede til Israels kontrol over Vestbredden og Gaza som en »såkaldt besættelse«. 'Fokus på bosættelser er forkert' Han forsvarede også opførelsen af israelske bosættelser i de palæstinensiske områder, da han sagde: »At fokusere på bosættelserne på nuværende tidspunkt vil være at ramme helt ved siden af. Bosættelser i forskellige dele af det såkaldte besatte området resultat af en krig, som de (israelerne, red.) vandt«. 'Selvstyre indblandet i terror' Forsvarsministeren tilføjede, at »der ikke er nogen tvivl om, at Det Palæstinensiske Selvstyre har været indblandet i terroraktiviteter«. Rumsfeld siger nu blot åbenlyst, hvad han og vicepræsident Dick Cheney har sagt privat i lang tid, mener amerikanske Mellemøsteneksperter. Diplomaten Saddam Mens supermagten tramper rundt som en elefant i en glasbutik, fører despoten Saddam Hussein sig langt mere diplomatisk frem og har travlt med at skaffe sig allierede. Hussein undgår behændigt at true USA og Israel. Han taler ikke om masseødelæggelsesvåben og terrororganisationen al-Qaeda og lader som om, at han er villig til at samarbejde med FN's våbeninspektører. Hvis FN-inspektørerne vender tilbage, bliver det vanskeligt for USA at angribe. Oliekortet Oliekortet spilles også. Selv om det er forbudt ifølge FN-sanktionerne, lader Saddam Hussein Iran, Syrien, Jordan og Tyrkiet købe billig olie. Irak får flere penge til våben, og køberlandene har endnu en grund til at gå imod en invasion. Irak opgav i marts kravet på Kuwaits territorium. I sidste måned lovede irakerne at udlevere de jordiske rester af iranske soldater fra Iran-Irak-krigen i 1980'erne. Hussein forsøger at skabe goodwill i den muslimske verden ved at støtte palæstinensiske selvmordsbomberes efterladte.