Døden i Gibraltarstrædet

Spansk politi bærer liget af en af de druknede afrikanere. - Foto: AP
Spansk politi bærer liget af en af de druknede afrikanere. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Illegale afrikanske immigranter blev tvunget til at gå planken ud af menneskesmuglere og 13 lig skyllede op på den spanske sydkyst. Tragedien er det hidtil værste, men langtfra eneste eksempel på den kynisme og råhed, der hersker, når fattige forsøger at nå Europa. Torsdag morgen ved syvtiden: Prammen havde sejlet i næsten to timer, da de to bådførere pludselig tog gassen af påhængsmotoren. »Spring nu! Ud med jer! Kysten ligger lige dér«! Kunne ikke svømme De par og tyve passagerer tryglede om at komme tættere på land. For stort set ingen af dem kunne svømme. Men der var ingen pardon. Turen var ikke længere. De to håndlangere for den marokkanske immigrationsmafia truede med knive så store som daggerter deres menneskelige last til at makke ret. Ud over rælingen. Ud til den sikre druknedød. Syv af dem, alle afrikanske kvinder, er heldigvis i stand til at berette om de mareridtagtige timer, indtil de blev fundet af det spanske Guardia Civil. Sammen med dem havde også en mand kæmpet sig de 150 meter ind til en strand ved Tarifa på Spaniens sydspids. Men han er stadig så udmattet og tilredt, at han endnu ikke har kunnet afgive forklaring. Trukket ned af understrømmen De overlevende kvinder har fortalt, hvordan de så deres medpassagerer blive trukket ned af den kraftige understrøm eller blive slået mod de knivskarpe skær. De to koldblodige bådførere var allerede ude af syne og på vej tilbage til den marokkanske kyst. Håbet om et liv I løbet af formiddagen fandt den spanske redningstjeneste 13 lig på stranden eller flydende i vandet. Otte sorte afrikanere og fem marokkanere. Ni mænd og fire kvinder, som havde lagt det afrikanske kontinent bag sig med håbet om et bedre liv i Spanien eller i Europa, hvor gennemsnitsindkomsten er 12-15 gange højere end i Marokko. Da de var sejlet ud, havde de ingen papirer, men dog navne. Nu lå de livløse på rad og række på en strand ved Tarifa. Lagt i plastiksække med numre på. 'Umenneskeligt' Tragedien, som en talsmand for den spanske kirke kalder resultatet af en 'umenneskelig og skruppelløs gerning', fik omgående den spanske regering til at kræve, at Marokko deltager mere aktivt i kampen mod den illegale menneskesmugling over Gibraltarstrædet og over Atlanterhavet til De Kanariske Øer. For den spanske viceministerpræsident og regeringstalsmand Mariano Rajoy er der ingen tvivl om, at transporten af illegale immigranter er organiseret af marokkanske mafiabander. Pris: 10.000 kr. De syv overlevende kvinder har da også oplyst, at de hver betalte ca. 10.000 kr. for enkeltbilletten. Tragedien i torsdags er én af de værste nogensinde i Gibraltarstrædet. Men langtfra den eneste. I 1997 druknede 14 immigranter og ti andre forsvandt, da deres pram forliste. Og sidste år ved denne tid opslugte det farlige stræde 12 marokkanere. 4.000 ofre Blot for at nævne nogle af de mest tragiske eksempler fra de spanske statistikker. I alt menes forsøget på at bruge den spanske sydkyst eller De Kanariske Øer som port til det forjættede Europa at have kostet 4.000 mennesker livet i løbet af de seneste fem år. I øjeblikket er det højsæson for illegal immigration. Det gode vejr lokker hver sommer mange flere ud på strædet end i efterårs- og vintermånederne, når strømmen og vinden gør overfarten til en ren hasardsejlads. Alene i sidste uge snuppede den spanske kystvagt og Guardia Civils patruljebåde omkring 300 bådimmigranter. Da der kun skønnes at være bid hver anden eller tredje gang, kan mellem 300 og 600 immigranter være sluppet gennem nåleøjet. Sidste år stoppede politiet 18.000 bådimmigranter. Lige så mange eller dobbelt så mange havde bedre held. Kursen strammet Under topmødet i Sevilla i slutningen af juni besluttede EU-landene at stramme kursen over for den illegale indvandring. Spanien havde gerne set, at EU straffede de lande, der ikke deltager aktivt i bekæmpelsen, f.eks. i form af at blokere ulandsbistand, investeringer eller samhandelsaftaler. Men så langt ville et flertal af EU-landene ikke gå. Den spanske regering hævder, at den i årevis har talt for døve øren. Og det påstås, at Marokko kun er interesseret i at bremse udvandrerstrømmen i perioder med godt klima mellem de to nabolande. Iskoldt klima I øjeblikket er forholdet iskoldt mellem de to kongedømmer. Først og fremmest på grund af den nylige strid om den lille Persilleø tæt ved Marokkos nordkyst, som Marokko besatte netop med påskuddet om bedre at kunne forhindre illegal narko- og menneskesmugling. Nogle dage senere erobrede Spanien øen tilbage. Der er nu hverken flag eller soldater på Persilleøen, og de to lande har aftalt at mødes i Madrid til september. På det møde vil den spanske regering prioritere kampen mod immigrationen højest. Spanien forlanger, at de to landes politi samarbejder om at overvåge Gibraltarstrædet. Og kræver desuden, at Marokko forbedrer sin kystbevogtning og forhindrer, at bådene med immigranterne forlader de marokkanske kyster. Meget tyder dog på, at Marokko til gengæld vil kræve, at de to lande tager hul på at forhandle om fremtiden for de spanske småbesiddelser på Marokkos Middelhavskyst, deriblandt de to enklaver Ceuta og Melilla. Tre gange i de seneste dage har både kong Mohammed VI og den marokkanske regering betegnet de spanske besiddelser som 'besatte områder', der retteligt bør tilhøre Marokko. Spanien må til lommerne Den spanske regering har næsten til hudløshed gentaget, at Ceuta og Melilla er lige så spanske byer som Sevilla og Cadiz. Derfor kommer der ikke noget ud af mødet i Madrid, hvis Ceuta og Melilla er prisen, Spanien må betale for at få Marokko til at stoppe strømmen af udvandrere. Og derfor vil flere illegale immigranter næsten med garanti ende deres dage i Gibraltarstrædets bølger.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her