Saddam frier til kurderne

I årtier har Iraks diktator Saddam Hussein terroriseret landets kurdiske mindretal. Med den overhængende trussel om et snarligt amerikansk angreb har Hussein imidlertid ændret tonefald. Han lover nu kurderne en høj grad af selvstændighed og del i Iraks olieindtægter, hvis de holder sig neutrale i tilfælde af, at USA går til angreb. I de seneste uger har Hussein sendt mellemmænd til det nordlige Irak for at appellere til de kurdiske oprørere. Kurderne udgør 15-20 procent af Iraks befolkning. De ønsker selvstændighed og støtter sig med vekslende held til USA. Siden Golfkrigen for 10 år siden har de under amerikansk og britisk beskyttelse nydt en høj grad af selvstyre og også fået del i olieindtægter med Husseins mere eller mindre stiltiende billigelse. Adskillige bejlerier Amerikanske efterretningskilder siger nu til avisen USA Today, at Hussein har haft adskillige følere ude til kurderne. Diktatoren har signaleret til dem, at de kan fortsætte med at styre deres egne affærer, lære deres børn det kurdiske sprog, indkræve skatter for varer, der passerer igennem deres område og få del i Iraks olieindtægter. Men kun hvis de ikke støtter USA i bestræbelserne på at styrte ham, siger de amerikanske efterretningsfolk. Oplysningerne komplicerer den amerikanske regerings planer for en invasion af Irak. En del af regeringens planlægning opererer med, at kurderne sammen med andre irakiske mindretal gør oprør i forbindelse med en amerikansk invasion. Siden meldingerne om Husseins følere til kurderne, siger amerikanske efterretningskilder, at de har haft større og større besvær med at få bindende tilsagn fra kurderne. Stoler ikke på USA Kurderne hader Hussein og har intet at takke ham for, men de har brændt fingrene så mange gange, når de stolede på amerikanske løfter om at komme til hjælp mod den irakiske undertrykkelse. Det seneste eksempel var i 1996, da irakiske styrker drog mod nord og smadrede en hemmelig, amerikansk operation for at styrke oppositionen mod Hussein. Efterfølgende henrettede diktatoren hundreder af kurdere, fordi de havde støttet den amerikanske sikkerhedstjeneste CIA. Husseins styrker knuste oprørsforsøg i 1975 og igen i 1980'erne, da han anvendte giftgas mod kurderne. Det gentog sig i 1991. I hvert enkelt tilfælde har kurderne beskyldt amerikanerne for ikke at skride til handling. Derfor føler kurderne, at de ikke skylder USA noget. De har en lang hukommelse, og der er ikke ret meget at vinde ved at støtte amerikanerne, men meget at tabe, hvis de mister deres nuværende halvstatslige status. De har også noteret sig, at USA har lovet nabolandet Tyrkiet, at Irak ikke får lov at gå i opløsning, og at der ikke bliver tale om noget Kurdistan. Tyrkiet har selv en stor kurdisk minoritet. Siden Golfkrigen har amerikanske og britiske kampfly kontrolleret luftrummet over Iraks nordlige og sydlige tredjedele for at beskytte mindretal mod Saddam Husseins styrker.