Afghanistans krigshærgede hovedstad, Kabul, er nu ryddet for miner og ueksploderet ammunition fra 23 års krig og borgerkrig. Selv i den vestlige bydel, der har været lige så udbombet som Dresden under Anden Verdenskrig, kan afghanerne i dag kaste sig ud i en sej genopbygning uden at frygte dødbringende overraskelser under deres fødder. Kærkommen oprydning Det er en kærkommen revolution for den plagede befolkning i en af verdens fattigste og mest krigsramte nationer. Kun et par afgrænsede bakkedrag og dele af lufthavnen mangler at blive ryddet for krigens rester, før Kabul officielt vil kalde sig en minefri by. Disse små felter er dog også registreret og afmærket. Allerede et halvt år efter USA's fortrængning af den tidligere Talebanregering er Kabul i praksis derfor fri for den minefare, der har terroriseret byen og hindret dens genopbygning, siger Hayatullah Hayat, lokal chef for den danske minerydningsorganisation Danish Demining Group. Nye ofre i andre dele af landet I resten af Afghanistan bringer hver dag stadig sine ofre for mineeksplosioner. De fleste blev lagt ud af russerne under Sovjetunionens besættelse af Afghanistan i 1980'erne, andre af de afghanske frihedskæmpere, mujahedinerne, og atter andre af den afghanske nordlige alliance, der rykkede ind i Kabul for et halvt år siden ved Talebans fald. Dertil er kommet en del ueksploderede rester af amerikanske granater og klyngebomber fra USA's krig mod Talebanstyret. 10 millioner miner Mens Kabul kan glæde sig over at være fri for de nedrige miner, vil det vare hen ad syv år at gennemføre den møjsommelige rydning af resten af Afghanistan. I alt over 940 kvadratkilometer minefelter - omkring huse og marker, veje og stier - med mindst 10 millioner miner venter på at blive ryddet. Dødsensfarlig og dårligt betalt Det er et dødsensfarligt job, langsommeligt og uden stor hyre. Ganske forsigtigt, bid for bid, vendes jorden i 30 centimeters dybde af dristige mænd i hærdede plastikvisirer og tunge, varme uniformer, som kan afbøde nogle af de gængse mineeksplosioner. Først finkæmmer de jorden med en metaldetektor, bagefter graver de sig forsigtigt frem med små graveskeer, der på danske breddegrader tjener til ukrudtsfjerning i et urtebed. Om det går stærkt? Tja, hvis seks kvadratmeter om dagen pr. mand er stærkt. I den danske minerydningsgruppe begyndte de for 28 dage siden at rydde indgangen til en landsby ved siden af den enorme Bagram-luftbase, hvor den internationale krig mod Taleban og terrornetværket al-Qaeda stadig udgår fra. På årelang flugt Næsten alle landsbyens indbyggere har været flygtet i årevis, men venter utålmodigt på, at der meldes fri bane i deres raserede huse. I første omgang er en lille bazargade, den bagvedliggende gravplads og nogle huse ryddet for miner og gammel ammunition. Kun ti pct. er filtreret I alt 25 miner er dukket frem af den lerede jord, 133 ueksploderede stykker ammunition og 15.000 dele af ammunition. Men over halvfems procent af det udpegede mineområde mangler at blive filtreret igennem - og bagefter resten af landsbyen. Samtidig har den ny afghanske regering besluttet at underskrive FN-konventionen, der skal afskaffe brugen af miner. Karzai opfordrer - sikkert forgæves Den midlertidige præsident, Hamid Karzai, har også opfordret landets mange krigsherrer til at aflevere alle miner i deres lagre og stoppe brugen af det forhadte og lemlæstende våben. Om krigsherrerne vil følge opfordringen og aflevere deres miner? Hayatullah Hayat: »Det tror jeg ikke - måske nogle af dem, men næppe mere end halvdelen«.