Sult er den nyeste tortur i Zimbabwe

Efter mere end to år med intens politisk vold står millioner i Zimbabwes hårdt plagede befolkning nu på randen af den hungerkatastrofe, som FN og hjælpeorganisationer længe har forudset. »Det er langt værre, end vi troede. Vi har ikke set et eneste hus på landet med mad, og alle, vi talte med, havde gået mindst en dag uden at spise. Ingen kunne vise os majsmel«, siger den internationale chef i Folkekirkens Nødhjælp, Elsebeth Krogh, der onsdag afsluttede en uges rundrejse i landet. Overalt mødte hun børn, der græd af sult og voksne, der samler bær og knuser baobabtræets tynde frugter for at koge en grød af pulveret indeni. Desperat situation Krogh og en række andre kilder betragter situationen som særlig desperat, fordi regeringspartiet ZANU-PF insisterer på at blande politik og nødhjælp sammen. Det ske gennem forsøg på at nægte mad til tilhængere af oppositionspartiet MDC. »Mad har potentialet til at blive det seneste torturmiddel«, siger Shari Eppel, der er direktør for menneskerettighedsorganisationen Amani Trust i Matabeleland mod syd. Hun har personligt overværet, hvordan medlemmer af regeringspartiets ungdomsmilitser - iført T-shirts med portrætter af Robert Mugabe - har overtaget offentligt salg af majsmel og sender MDC-tilhængere tomhændede væk. Det skal dog ikke tages som udtryk for, at maduddelingen er politisk styret, siger Regis Chikowore, talsmand i informationsministeriet. »Enhver har ret til at bære et givent stykke beklædning. Det er ikke regeringens politik at nægte nogen adgang til mad«, siger han. Lokalvalg Shari Eppel frygter, at diskriminationen vil vokse før lokalvalget i august. »ZANU-PF vil gøre hvad som helst for at øge sin magtbase på landet. Og det oplagte vil være at terrorisere befolkningen gennem adgangen til mad og sige: Hvis ikke du stemmer ZANU-PF, vil du dø«. Diskriminationen af oppositionsmedlemmer bekræftes af den katolske ærkebiskop i landets næststørste by Bulawayo, Pius Ncube, der bliver vred, hvis man omtaler krisen som en tørke. »Det er hungersnød, skabt af en regering, der ikke bekymrer sig om sin befolkning«, siger Ncube. Tørke og kaotiske jordreformer FN's verdensfødevareorganisation WFP deler ansvaret for den truende hungersnød mellem tørke og de kaotiske jordreformer, hvori regeringen har jaget effektive hvide landmænd ud af deres gårde for at give dem til jordløse. Rapporterne om diskrimination i uddelingen af mad er potentiel gift for organisationer som WFP, da de kan gøre det endnu vanskeligere at få verdenssamfundet til at bidrage med hjælp. WFP har derfor kontrollanter ved alle uddelinger af organisationens mad og tjekker intenst lokale myndigheders arbejde med at sammensætte listerne over dem, der har brug for hjælp. »Ikke en eneste af vores uddelinger er blevet berørt af politisk indblanding. Vi anser det for et vandtæt system. Det er ekstremt hårdt at holde fast - men vi har ikke råd til at lave fejl«, siger WFP's vicechef i Zimbabwe, Gawaher Atif. TruslerHvordan sikrer I, at folk ikke trues til helt at holde sig væk fra registreringen til maduddeling? »Vi kan ikke have kontrol med de politiske slagsmål, der foregår i hvert hjørne af dette land«, siger Atif. WFP's regionale informationsmedarbejder Luis Clemens fortæller, at folk i mindst et tilfælde faktisk blev truet til ikke at registrere sig. Da det blev opdaget, blev registreringen lavet om. Shari Eppel fra Amani Trust mener, at nødhjælps-organisationerne i Zimbabwe må glemme tankegangen om at arbejde gennem regeringen for at sikre neutralitet. I stedet skal de insistere på, at der ved hvert eneste møde om mad er repræsentanter for både ZANU-PF og MDC. Elsebeth Krogh bifalder princippet om at tage tyren ved hornene: »Vi kan ikke forsøge at bortforklare, at nødhjælp er blevet politisk. Så i stedet må vi gøre noget for at overvåge den. Ellers vil folk dø i stort tal«, siger hun.