Bush får sit forsvarsbudget

USA bruger allerede mere på forsvaret end nogen anden nation i verdenshistorien. Ikke desto mindre er det lykkedes præsident George W. Bush at overtale lovgiverne i Kongressen til at øge forsvarsudgifterne med den største stigning i to årtier. Med en stigning på 266 milliarder kroner når det amerikanske forsvarsbudget i det kommende finansår, som starter 1. oktober, op på 2.700 milliarder. Dermed overstiger USA det samlede beløb for de efterfølgende ni lande på listen over militære magter. Megen debat har der ikke været om forsvarsbudgettet. Det har hele tiden kun været et spørgsmål om, hvor stort det skulle være. I juni gled det forholdsvis nemt igennem Repræsentanternes Hus, hvor Bushs republikanske partifæller har flertal. Stort flertal i demokratisk Senat Flertallet var endnu mere overbevisende i Senatet, som domineres af Det Demokratiske Parti. Her vedtog de 100 senatorer forslaget med stemmerne 95 mod 3. De to versioner af forslaget går nu ind i en fælleskomite for Senatet og Repræsentanternes Hus, når Kongressen samles igen efter ferien i august. Når de sidste detaljer er på plads, underskrives budgettet af præsidenten. Bush fik næsten det hele Bush fik stort set alle sine ønsker opfyldt. Kun på et punkt satte lovgiverne hælene i. Præsidenten ønskede at oprette en militær katastrofe- eller nødfond på 76 milliarder kroner, som han skulle have fuld råderet over. Lovgiverne ønsker at have indflydelse på, hvordan pengene anvendes, og pengene vil blive bevilget i en senere lov. Det tolkes som et tegn på, at lovgiverne ikke vil finde sig i, at Det Hvide Hus ignorerer dem, når det gælder en eventuel krig mod Saddam Husseins Irak. Nyt materiel Pengene i forsvarsforliget skal blandt andet betale for nye helikoptere, skibe, undervandsbåde, transportkøretøjer, kampfly og en afløser for den 40 ton tunge Crusader-kanon, som er alt for vanskelig at transportere på grund af sin vægt. På flere områder har Bush faktisk fået flere penge, end han har bedt om. Vedtagelsen afspejler den enighed, der også er om det såkaldte missilforsvar. Tidligere på året indgik Bush et kompromis med demokraterne, som betød, at præsidenten kan erstatte de 6,2 milliarder kroner, som demokraterne beskar hans 57,7 milliarder store missilforsvarsbudget, med besparel-ser andre steder. I forsvarsbudgettet bliver der også noget til mandskabet. Over en bred kam får de ansatte en lønstigning på 4,1 procent.