Krigsfeber i Det Hvide Hus

I de seneste to uger har krigstrommerne buldret i Washington. Den ene plan efter den anden om, hvordan den irakiske diktator Saddam Hussein skal væltes, er blevet lækket til pressen. Kun de færreste stiller spørgsmål ved, om krigen kommer. Det handler om hvornår og hvordan. Især høgene i forsvarsministeriet Pentagons civile ledelse med forsvarsminister Donald Rumsfeld og hans næstkommanderende Paul Wolfowitz i spidsen er grebet af krigsfeber. Uafsluttet opgør Det samme er vicepræsident Dick Cheney, der har et uafsluttet opgør fra sin tid som forsvarsminister under den første Golfkrig med Saddam. Af samme grund kan Cheney ikke udstå den populære og moderate udenrigsminister Colin Powell. Som stabschef for de tre værn var Powell en indædt modstander af Golfkrigen for 11 år siden, men blev tvunget ind i den af Cheney og den første præsident George Bush. Powell er også modstander af en ny Irakkrig. Så sent som på et pressemøde tirsdag med den såkaldte Mellemøstkvartet - USA, EU, Rusland og FN - da Ruslands udenrigsminister Igor Ivanov understregede, at Rusland anbefaler en politisk løsning med Irak, tilføjede Powell: »Vi har hele tiden sagt, at vi løbende vil diskutere det (Irakspørgsmålet, red.) med vore venner«. Europa skeptisk Europa er skeptisk, men amerikanerne håber endnu en gang, at deres traditionelle brobygger til Europa, Storbritannien, vil slutte op om en ny krig. Bush og Storbritanniens premierminister Tony Blair mødes snart og holder et topmøde til efteråret, hvor Irak står højt på dagsordenen. 250.000 soldater To planer for et angreb har især fået gennemslagskraft i de amerikanske medier. De er begge lækket fra Pentagon. Den første beskriver et storstilet angreb på landjorden, til vands og fra luften. 250.000 amerikanske soldater skal indsættes og angribe Irak fra tre sider: Kuwait i syd, Jordan i vest og Tyrkiet i nord. En række andre lande skal stille flybaser til rådighed. Ingen af de pågældende lande har bekræftet, at de har fået en forespørgsel. Jordanerne eksempelvis er skrækslagne ved tanken om, at de skal indblandes i et angreb på Irak. Landet frygter, at det kan forrykke den skrøbelige magtbalance mellem de forskellige befolkningsgrupper i landet. Lynagreb Plan B er et lynhurtigt og lammende angreb, hvor man uskadeliggør det meste af Saddams militær i løbet af få døgn og håber, at det vil føre til en opløsning af Iraks militær, og at Saddams egne vil gøre det af med ham, hvis amerikanerne ikke selv kan nå frem til ham. Uanset om det bliver plan A eller B ventes angrebet at finde sted i begyndelsen af næste år. Fælles for begge planer er, at ingen har stillet spørgsmålet: Hvad skal der ske med Irak bagefter? Vil landet blive kastet ud i borgerkrig og opløsning, eller vil USA bidrage til at opbygge en demokratisk forbundsstat? Motiverne Begrundelsen for en ny krig mod Irak er: Irakerne udvikler atomvåben, genopbygger kemiske og biologiske våbenfabrikker, afviser FN's våbeninspektører og støtter muligvis al-Qaeda-terrorgruppen. Den amerikanske sikkerheds- og efterretningstjeneste CIA har imidlertid ikke været i stand til at bevise nogen af påstandene. Derfor taler amerikanerne om en ny doktrin - 'Forebyggende forsvar' som skal hindre Irak i at gennemføre ovenstående. Genvalg Bush har flere motiver. Der er et uafsluttet opgør fra faderens tid. En krig kan bortlede opmærksomheden fra økonomien og præsidentens egne finansskandaler. Desuden har præsidenten så mange gange talt om at fjerne Saddam Hussein, at Bush næppe kan genvælges i 2004 uden at foretage sig eller andet.