Unge europæere mener, at den højrebølge, som for tiden præger Europa, i høj grad skyldes de etablerede politikeres manglende forståelse for indvandrerproblemerne. »Det er for enkelt at tale ned til folk. At skubbe til deres frygt for det fremmede. Sådan et parti har vi i Danmark - et parti, der mener, at der kun findes én kultur i verden og kun én civiliseret religion i verden, nemlig kristendommen. Vi bliver nødt til skabe et alternativt til populismen. Vi skal ikke tale ned til folk, men tale med dem«. Da den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) talte til de 80 unge europæere fra Youth 2002-projektet på Oure Højskole, advarede han dem kraftigt mod at blive opslugt af den spirende højreradikale og fremmedfjendske stemning, der har ramt mange europæiske lande. Men mange af deltagerne i Youth 2002, som er kommet til Danmark fra 33 europæiske lande for at udarbejde en alternativ EU-forfatning, mener, at de europæiske politikere - deriblandt Nyrup - selv har været ude om de højreradikale partiers succes. »Problemet har været, at politikerne i de lande, som har mange indvandrere, har lidt af en misforstået politisk korrekthed. De har ikke turde at tale om de problemer, der vitterligt er med indvandrere og deres integration«, siger franske Anne-Laure Faubert. Ingen forskel »Folk er jo ikke dumme. De ved godt, hvad der foregår, det er jo dem, som oplever problemerne til hverdag. De franske politikere kom før valget ikke med nogle løsninger på problemerne, de benægtede jo nærmest, at der overhovedet var problemer. På den baggrund er det da klart, at Jean-Marie Le Pen fik så mange stemmer, ligesom det er klart, at jeres Kjærsgaard fik det - der er ingen forskel på de to«, siger den 21-årige franske pige, som studerer statskundskab i Paris. Og der er åbenbart mange unge, der tiltrækkes af partierne på de politiske yderpoler, fordi de gerne vil se noget mere kolorit samt konkrete løsningsforslag på den politiske scene. »Der er mange, som er trætte af de traditionelle politikere, der messer de samme toner valg efter valg, tale efter tale. De unge vil have noget gang i den, lette løsninger. Og de ældre vil beskytte sig mod en ukendt frygt. Det er derfor, partierne på de to yderste fløje har succes«, siger Marion Calvini fra Frankrig, hvor omkring 30 procent af stemmerne ved første runde af præsidentvalget gik til det yderste højre og det yderste venstre. At det ikke bare er i Danmark, holdningerne på det yderste højre er stuerene, vil det tyske valg i september måske vise. Selv om det lille liberale parti FDP og dets kontroversielle næstformand, Jürgen Möllemann, næppe kan placeres på det yderste højre, tiltrækker de vælgere derfra. »Mange af dem, som ellers ville have stemt på et højreradikalt parti - eller har sympatier med nazistiske partier i Tyskland - vil nok stemme på FDP«, mener 19-årige Thomas Junge fra Tyskland. Fordomme »Möllemann har i valgkampen givet udtryk for åbenlyst antisemitiske holdninger. Han spiller bevidst på de fordomme, der er omkring jøder samt frygten for de fremmede, og han rykker hele tiden grænserne for, hvad man kan gøre og sige. Og det er altså en person fra et parti, som har store chancer for at blive regeringsparti efter næste valg«, siger den unge tysker, der ikke mener, at der er de store problemer med de godt 7,2 millioner indvandrere i Tyskland. Det er der heller ikke i Rumænien. Hvis man altså ikke regner romaer (sigøjnere) som indvandrere. For i Rumænien som i mange af de øvrige østeuropæiske lande er det helt legalt at diskriminere romaer. »De fleste partier i Rumænien har nationalistiske elementer i deres retorik og partiprogrammer. Hvis ikke de havde det, ville de ikke have haft mange chancer i rumænsk politik, som er meget præget af ensretning både kulturelt og religiøst«, siger Vlad Popescu, 20, som studerer historie i Bukarest. »Med støtte fra kirken samt store dele af den rumænske befolkning, dog primært de ældre, bliver især romaerne diskrimineret af politikerne, som de sorte blev det under apartheid i Sydafrika. De får intet arbejde, børnene går dårligt nok i skole, de får ingen offentlig støtte, og ingen rumæner kunne drømme om at sætte sig ved siden af en roma i bussen. Mine forhåbninger er, at det bliver anderledes, når vi kommer i EU. Men problemet er, at det åbenbart ikke er anderledes i mange af de nuværende medlemslande«, siger Vlad Popescu.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























