Efter næsten et kvart århundrede med en blød form for separatisme, der var tro mod den spanske forfatning, toner de baskiske nationalister rent flag og arbejder nu målbevidst på at få oprettet et selvstændigt Baskerland. I denne uge vedtog et flertal i det regionale baskiske parlament at give den konservative centralregering i Madrid en frist på to måneder til at decentralisere magten på en række områder, som baskerne har krævet gentagne gange. Sker det ikke, vil den baskiske nationalistregering selv overtage kompetencen på de 37 ressortområder, såsom arbejdsløshedsunderstøttelse, lufthavne, jernbanetrafik og kriminalforsorg. Forfatning delte landet op Hvordan det skal ske i praksis, er uvist, men dermed vil der være lagt op til den værste strid mellem centralregeringen og en spansk region, siden en forfatningsændring i 1979 opdelte Spanien i 17 regioner. Mens den baskiske regering kalder sit ultimatum for et »normalt skridt i demokratisk retning«, mener den konservative oppositionsleder i det baskiske parlament og kandidat til at efterfølge Jose Maria Aznar som leder af det konservative parti om to år, Jaime Mayor Oreja, at det er en undskyldning for at bryde centralmagten. »Det er en politisk krigserklæring mod Spanien og Frankrig«, som Mayor Oreja udtrykker det over for dagbladet ABC. Den baskiske terrororganisation ETA har siden 1969 forsøgt at presse Spanien og Frankrig til at afstå henholdsvis fire og tre provinser, som skal udgøre det fremtidige Baskerland, det såkaldte Euskal Herria. I sin voldelige kamp har ETA myrdet over 800 mennesker og udført hundredvis af attentater. Så sent som under EU-topmødet i Sevilla sprængte gruppen fem bilbomber, som dog ikke kostede menneskeliv. Enighed om målet De demokratiske nationalister tager afstand fra ETA's brug af vold og terror. Men målet om et selvstændigt Baskerland er de moderate og radikale nationalister enige om. For nylig udtalte lederen af det baskiske nationalistparti, Javier Arzalluz, at »tiden er inde til at bevæge sig i retning af selvstændighed i Europa«. Han vurderer, at baskerne kan få deres egen stat inden for de næste tre eller fire regeringsperioder. Første skridt på vejen er afholdelsen af en folkeafstemning. Den baskiske nationalistregering benytter da også enhver lejlighed til at kræve, at centralregeringen »respekterer baskernes ret til selv at bestemme« om, hvorvidt de vil bevare tilhørsforholdet til Spanien eller oprette deres egen stat. Den slags separatistidéer får José Maria Aznar til at se endnu mere bidsk ud. Og han har end ikke villet drøfte muligheden for en ændring af forfatningen, som også de katalanske nationalister har krævet. Han forsvarer den nuværende selvstyreordning med, at der i hans seks år som regeringschef er sket et fald fra 60 pct. til 47 pct. i statens andel af de offentlige udgifters administration, mens regionerne i dag selv kan administrere 37,5 pct. af udgiftskagen mod 26 pct. da han trådte til i 1996. Aznar vil stække støtteparti Aznar beskylder den baskiske nationalistregering for at kræve ind uden at give noget til gengæld. Han mener f.eks., at regionalregeringen skal slå hårdere ned på ETA-terroristerne og sætte ETA's støtteparti, Batasuna, uden for enhver politisk indflydelse. Således som han selv har gjort med den nylige reform af loven om politiske partier, der i realiteten forbyder Batasuna, og som efter alt at dømme betyder, at partiet ikke kan stille op til lokalvalgene til næste år. Da den baskiske regeringschef, Juan José Ibarretxe, sidste år blev genvalgt, lovede han, at han ikke ville regere på Batasunas stemmer, så længe volden og terroren fortsætter. Men i denne uge fik Ibarretxes mindretalsregering alligevel brug for hjælp fra ETA's politiske gren til at vedtage ultimatummet til den spanske centralregering. Batasunas håndfuld af mandater undlod at stemme, og det var nok til at affyre signalet til Aznar: Giv os mere at skulle have sagt i eget hus, ellers tager vi selv magten.