Professor er Egyptens dårlige samvittighed

En særpræget filmforevisning er det foreløbig sidste bidrag til den arabiske verdens mest omtalte menneskerettighedssag, før retten gik på sommerferie. Filmen understregede, hvorfor Vesten og især EU følger sagen tæt. For filmen - en oplysningsfilm om demokrati, der blev lavet med penge fra EU - er et af nøglepunkterne i sagen, der handler om svindel og bagvaskelse af Egyptens omdømme i udlandet. Hovedanklagede er den internationalt anerkendte sociologiprofessor Saad Eddin Ibrahim, der leder researchcenteret Ibn Khaldoun. Sidste år endte sagen med, at han til stor overraskelse for uafhængige observatører fik en hidtil uhørt dom på syv års fængsel. Retssag går om En stribe af hans medarbejdere fik mindre straffe. Men dommen blev i februar i år omstødt af en appelret, og sagen går nu om. Efter forrige uges retsmøder er professor Ibrahim selv forholdsvis positiv. Blandt andet på grund af filmforevisningen, hvor man for eksempel kunne se unge, der rådede hinanden til at huske at stemme. »Jeg tror, at det lykkedes os at få en vigtig pointe vist - at intet i filmen kan ses som en bagvaskelse af Egyptens rygte«, siger Saad Eddin Ibrahim, der er tydeligt svækket af af en nervesygdom. Det smilende ansigt med det gråsprængte, krøllede skæg er blevet magrere, linjerne mere tydelige. Myndighederne nægter dog at lade ham rejse til USA til behandling, mens sagen kører. Træbænk i bur Han havde ikke selv et af de bedste sæder i den midlertidige biograf. Sammen med seks medanklagede sad han på en smal træbænk i et lille bur af svært hønsenet, som i en grotesk voliere. For i Egypten er det almindeligt, at de anklagede sidder i bur under selve retssagen. Anklagerne mod Saad Eddin Ibrahim og hans ansatte - har tre hovedpunkter: Han har skadet Egyptens omdømme ved at udsprede falske rygter om, at der har været valgsvindel ved de egyptiske valg, og at Egyptens kristne mindretal bliver udsat for diskrimination. Han har ulovligt modtaget penge fra udlandet, bl.a. 245.000 euro (1,8 mio. kr.) for at lave den omtalte oplysningsfilm. Ifølge et militærdekret skal regeringen godkende den slags overførsler. Han har svindlet med bilagene til EU for de ovenfor nævnte penge. Menneskeretsfolk: Vrøvl Menneskerettighedsfolk - og, uden for citat, en stribe vestlige diplomater - afviser anklagerne som det rene vrøvl. For det første sagde han ikke noget, som skadede Egyptens image, kun almindelige kritikpunkter, som er alment kendte. Officielt har Egypten ytringsfrihed og støtter fri kritik. For det andet blev loven om penge fra udlandet lavet specifikt for at forhindre plattenslagere i at stable arrangementer på benene, hvor de ville lave falske indsamlinger efter et jordskælv i 1992. Den var ikke ment som en generel hæmsko for udenlandske bidrag. Hvis et privat selskab som Ibn Khaldoun Centeret skulle bede om godkendelse til at modtage penge, så vil al samhandel med udlandet gå i stå. Og for det tredje har EU blankt afvist, at der skulle være svindlet med EU-pengene. Tværtimod er man fint tilfreds med oplysningsfilmen og dens regnskaber. Prøvesag Ud over at ligge som en skygge over forholdet mellem EU og Egypten er retssagen samtidig en vigtig prøvesag for menneskerettighedsforkæmpere i hele Mellemøsten. Derfor er en halv snes diplomater fra hele den vestlige verden normalt at finde blandt tilhørerne under retsmøderne. Blandt andet har den danske ambassadør i Egypten, Christian Oldenburg, været at finde i retssalen. Retssagen fortsætter 20. juli.