Folkedrab under lup

Der har været talt og drømt om en international straffedomstol i årtier. Mandag blev den til virkelighed - selv om USA til det sidste kæmpede med næb og kløer for at forhindre den nye instans i at få domsmyndighed over menneskehedens værste forbrydelser. Der var ingen pomp eller pragt, da de første fire medarbejdere hos Den Internationale Straffedomstol, ICC, mødte på arbejde i det midlertidige hovedkvarter i en kontorbygning i udkanten af Haag. Deres opgave bliver at behandle anmeldelser af folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Menneskerettighedsgrupper hilser ICC velkommen og betegner den nye retsinstans som den største juridiske milepæl på globalt plan, siden en international militærdomstol i Nürnberg efter Anden Verdenskrig retsforfulgte de nazistiske ledere. Bevæbnet med telefoner og øvrigt kontorudstyr skal de fire medarbejdere forberede ansættelsen af 18 dommere og en chefanklager i begyndelsen af næste år. Domstolen ventes først at være fuldt funktionsdygtig fra februar 2003. Dommere og anklager skal efter planen udpeges af de lande, der støtter domstolen. Hidtil har 74 lande ratificeret traktaten. Ingen immunitet Ingen, hverken statsledere eller manden på gaden, der gør sig skyldig i brud på menneskerettighederne, herunder systematiske drab, tortur og voldtægt, nyder immunitet mod retsforfølgelse ved den nye domstol. Men ICC, hvis juridiske grundlag er en traktat fra 1998, har magtfulde kritikere som Kina, Rusland og USA, der kræver immunitet for amerikanske soldater og embedsmænd, som deltager i fredsbevarende operationer i udlandet. ICC kan ikke efterforske eller behandle forbrydelser begået før 1. juli 2002 og vil ikke overflødiggøre nationale domstoles arbejde. Den Internationale Straffedomstol griber kun ind, hvis de nationale domstole undlader at efterforske og behandle alvorlige forbrydelser. Sager kan indbringes for ICC af lande, der har ratificeret Rom-traktaten, af FN's Sikkerhedsråd eller af domstolens anklager efter godkendelse af tre dommere. FN's Sikkerhedsråd har også myndighed til at bremse ICC's arbejde i konkrete tilfælde, hvis det vurderer, at en efterforskning eller sagsbehandling kan skade rådets egne bestræbelser på at opretholde international fred og stabilitet. USA, Rusland og Kina er tre af de fem permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet, som i alt har 15 medlemmer. Stærkt charter ICC's tilhængere, herunder dem, der har ratificeret traktaten fra 1998, siger, at den amerikanske regering vil forsøge at ødelægge domstolen lidt efter lidt, efter at det mislykkedes at blokere for stiftelsestraktaten. De vurderer samtidig, at ICC's charter er stærkt nok til at modstå den slags anslag. USA underskrev traktaten om ICC's oprettelse i de sidste dage af Bill Clintons præsidentperiode. Men Clintons efterfølger, George W. Bush, afviste i maj i år at samarbejde med den nye domstol og erklærede, at han ikke havde tænkt sig at forelægge traktaten for Senatet med henblik på ratificering. Et permanent hovedkvarter for ICC med egne retssale skal efter planen bygges på en tidligere kasernegrund i Haag mod slutningen af årtiet.