Fabrikker, kontorer, renovation og lignende offentlige tjenester i Spanien er ramt af en storstrejke. Men regeringen siger i en erklæring, at opfordringen til storstrejke ikke er blevet fulgt, og at situationen stort set er "normal". Politiet er stødt sammen med blokadevagter flere steder, som forsøgte at hindre folk i at komme på arbejde. I Madrid var der markante sammenstød mellem politifolk og strejkende, og 29 aktive blokadevagter meldes anholdt. Aviser udkom med reducerede sidetal, og også tv-stationerne må indskrænke deres nyhedsdækning. Blokadevagter På ferieøen Mallorca forhindrer blokadevagter busser med turister, der skulle til lufthavnen, i at nå frem. Det er de to store fagforeninger, UGT og CCOO, der har blæst til generalstrejke mod regeringens omlægning af støtten til de arbejdsløse. Men de hundredtusinder af demonstranter over hele landet får også en anden modstander. Nemlig den tropeagtige hede med temperaturer på op til 40 grader, blandt andet i Sevilla, hvor EU-topmødet i morgen og på lørdag runder det spanske formandshalvår af. Regeringen kunne ikke have ønsket sig en dårligere ramme om sin afsluttende EU-eksamen. Mange af de 5.000 embedsmænd og journalister, der skal deltage i og dække topmødet, vil sikkert sent glemme, at de svedende måtte kæmpe om pladserne i de få taxier og busser. Eller at den smukke andalusiske hovedstad, der ellers lever fedt af turisterne, hvad service angår kunne sammenlignes med en østeuropæisk by før Murens fald. Transportområdet bliver rent kaos. Ikke kun i Sevilla, men over hele landet. Regeringen har forlangt en minimumsservice på omkring 30 procent. Men det har fagforeningerne pure nægtet, hvilket har bragt sindene yderligere i kog. Skoler lukker Skolebørnene får en ekstra fridag, hospitalerne fungerer med helligdagsbemanding. Langt de fleste offentlige kontorer, store virksomheder, varehuse og kulturinstitutioner lukker, om end regeringen insisterer på, at fagforeningerne skal respektere folks demokratiske ret til at gå på arbejde, lige så vel som regeringen vil respektere arbejdernes demokratiske ret til at strejke. Generalstrejken er den første under seks års konservativt styre. Lige så længe har den borgerlige regering nydt godt af et næsten venskabeligt forhold til fagbevægelsen. Og det har indtil nu kunnet holde både lønninger og priser i rimelig ro. Men et forslag om at ændre støtten til de arbejdsløse fik fagforeningerne til at se rødt. Og da regeringen brugte sit absolutte flertal i parlamentet til at vedtage forslaget som lovdekret, var det slut med de seks års venskab. Regeringen mener, fagbevægelsen kun var ude efter et motiv til at lamme landet, og kalder generalstrejken politisk dirigeret af den socialistiske opposition. »Fagforeningerne er kun interesseret i at lave larm bag parolerne og de røde faner«, som regeringschefen José Maria Aznar udtrykker det. Fagforeningerne siger, at de strejker, fordi der er tale om en kraftig forringelse af vilkårene for bl.a. landarbejdere og folk over 52 år, der mister jobbet. Aznar synes allerede at have fortrudt sin hårde kurs og forsikrer, at generalstrejken ikke ændrer ved regeringens vilje til at forhandle. Men det ser ud til, at freden mellem arbejdstagerne og regeringen er slut i Spanien. Både økonomien og jobskabelsen er begyndt at halte, mens inflationen nu er oppe i nærheden af fire procent, hvilket kan få lønkravene til at vågne igen.